Foto: Alba Chiara Oldoini
Attentatet på Oluf Palme af Anders Christiansen og Christian Kirk Muff

I 1986 blev Olof Palme dræbt på åben gade i Stockholm, da han var på vej hjem fra biografen med sin kone. 40 år senere er mordet fortsat uopklaret.
Politiet har givet op, og sagen er henlagt. Men denne bog undersøger på ny en af de største mordgåder nogensinde, og den viser, at der er god grund til at genåbne efterforskningen.
Det er en rystende og dramatisk fortælling om et nøje planlagt attentat i et Sverige med mørke og hemmelige kræfter på spil.
Palmemordet har været en af verdenshistoriens største og mest langvarige efterforskninger med fejlspor og flere teorier om gerningsmand og motiv. Men er sandheden blevet holdt skjult? Det mener forfatterne, der gennem flere års research har gravet sig længere og længere ned i sagen.
På baggrund af blandt andet officielle dokumenter, afhøringer og interview med unikke kilder kortlægger de en iskold likvidering.
Sirius – Det som overfalder dig af Anders Ibsen

Konflikten mellem USA og Danmark eskalerer dramatisk, da et brutalt terrorangreb rammer Aarhus Lufthavn, og et passagerfly kapres.
Flyet dukker senere op på den nedlagte danske militærbase Mestersvig i Nordøstgrønland.
Ombord er 72 gidsler samt en gruppe terrorister ledet af Salma Azra Jensen, som er dansker af blod og jihadist af overbevisning og nu brik i et spil, hvor hendes liv er mindre værd end de gidsler, hun holder fanget.
Situationen udvikler sig til en dødelig konfrontation. Ingen ved, hvem fjenden virkelig er. Ingen ved, hvem man kan stole på.
Men én mand forstår dét, de andre ikke ser: David. Tidligere medlem af Slædepatruljen Sirius og nu Danmarks eneste chance mod en fjende, der er alt andet end det, den giver sig ud for at være.
Efterspillet af Anne mette Hancook

JOURNALIST HELOISE KALDAN har gjort karriere på andres tragedier.
Hendes true-crime-podcast, Efterspillet, er på kort tid blevet landets mest lyttede, og hun inviterer drabsefterforsker Erik Schäfer i studiet for at fortælle om sagen, der gjorde ham til en markant figur i dansk kriminalhistorie: opklaringen af syv brutale drab begået af billedkunstneren Hans Verni.
Dagen efter udsendelsen vågner København til endnu et drab. En ung kvinde findes død i gårdhaven bag Den Katolske Kirke, knivdræbt og positioneret på samme sirlige måde, som Verni i sin tid efterlod sine ofre.
Schäfer er overbevist om, at der er en copycat på spil, men da Heloise begynder at grave i sagen, vokser hendes tvivl.
Har Schäfer og hans gamle makker sat en uskyldig mand i fængsel? Hvad er det, han skjuler for hende? Som tiden skrider frem, må Heloise spørge sig selv, hvem der egentlig manipulerer hvem.
Efterspillet (tidligere Martyr) er fjerde bog i serien om journalisten Heloise Kaldan og efterforskeren Erik Schäfer.