Simons første tur ind i mountainbikens verden, startede på ski

For Simon begyndte det egentlig med ski. Følelsen af fart, frihed og tyngdekraftens spil gennem kroppen satte sig som et ekko, der fulgte ham gennem ungdommen.

Da han som ung voksne landede på et højskoleophold med et mountainbikefag, var det mest nysgerrighed, der fik ham til at melde sig. Han forventede ikke, at det skulle betyde noget særligt.

Men han tog fejl.

Allerede på de første ture mærkede han, hvordan skovens terræn gav ham en variation og et flow, der mindede om sneens frie bevægelser.

En ny slags leg, en dansk pendant til skiferien — bare uden behovet for rejser, udstyr og alpepas. Skoven lå der bare. Klar. Året rundt.

Det blev starten på et forhold, der først voksede stille, og siden udviklede sig til en fast del af hans identitet, og selvom Simon har kørt utallige steder i Danmark og udlandet, er listen over steder, han drømmer om at opleve, langt fra tom.

“For mig handler det ikke om at jagte rekorder, men om at mærke nye landskaber gennem cyklen — ligesom jeg engang mærkede bjergene gennem mine ski,” forklarer Simon.

Mountainbike har fulgt ham gennem forskellige faser i livet, og hver fase har givet sporten en ny betydning. Det er nok derfor, han aldrig bliver træt af det. Der er altid noget at lære, noget at opleve, nye spor at erobre – noget at glæde sig til.

Simon arbejder i MTB Tours der ligger lige ud til hareskoven som instruktør, guide og den daglige drivkraft i butikken.

Hans rolle er bred – og meget personlig. Han har hænderne nede i alt dét, der får stedet til at fungere både teknisk og menneskeligt.

Mountainbike som dynamisk nærvær

Skoven ændrer sig konstant, og Simon beskriver, hvordan lyset nogle morgener står lavt og skarpt, andre morgener diffust og lukket.

Hvordan bladene hænger tungt efter regn, hvordan jorden kan være knitrende hård af frost eller blød og levende under dækkene. Han kører ikke gennem naturen — han kører i den, med den.

“Jeg kan blive helt blown away over, hvor utrolig smukt det er – solen der lyser gennem bladene på træerne, rimfrost på siv og små vandhuller der afspejler himmelens farve.”

Det er oplevelser som disse, der forankrer ham i sporten. Men naturens luner kræver sin opmærksomhed: rødder, sten, blade, skjulte huller, små hop i terrænet.

Det hele gør, at mountainbike for Simon er en disciplin, hvor både krop og sanser arbejder samtidigt.

Opmærksomhedskravet i skoven gør, at han ikke kan være andre steder end lige dér, hvor dækkene ruller. Det er ren tilstedeværelse — ikke tvunget, men naturlig.

“Jeg er nødt til at være i nuet 100 procent. Jeg kan ikke tænke på madpakker, skole, aftensmad. Det er væk.”

Den fulde koncentration betyder, at turene bliver en mental renselse. Et sted hvor alt det, der normalt fylder — aftaler, arbejde, praktiske gøremål — forsvinder i bevægelsen mellem træerne.

Simon kalder det en slags aktivt mindfulness, en meditation i fart. Og for ham er det lige så essentielt som motionen selv.

Når relationer bygges i mudder og momentum

Selvom Simon begyndte sin mountainbikerejse alene, gik der ikke længe før sporten blev et socialt anker punkt. For ham – og for mange af dem, der kommer i skoven eller i butikken – er fællesskabet faktisk lige så vigtigt som selve cyklingen.

Det handler om at dele øjeblikke, udfordringer og grin med andre, der forstår suset.

Mountainbike har en særlig evne til at skabe hurtige relationer. Man lærer hinanden at kende mellem træerne, i pauserne midt på en bakke, eller når én lige skal vise en anden, hvordan man kommer sikkert igennem en teknisk sektion.

Simon beskriver det som et fællesskab, der ikke er tvunget frem – det opstår af sig selv, fordi oplevelsen er fælles.

“Hvis jeg kan komme hjem og vi kan sige: Hold da op hvor var det en dejlig tur, hvor var der smukt i dag – så har man skabt noget sammen.”

Det er ikke et socialt rum, hvor man skal præstere, imponere eller bidrage med store ord. Det er et rum, hvor oplevelserne taler for en.

Når man sammen klarer en tricky passage, hjælper hinanden over en rodsektion eller jokker i spinaten og næsten rammer et træ, får man et fælles sprog og en fælles historie.

Det er også derfor MTB Tours’ månedlige Bike & Bistro-arrangementer er blevet så populære. Først en tur i skoven i grupper efter niveau, og bagefter mad, øl eller sodavand og løs snak.

Her mødes nye cyklister, rutinerede ryttere, venner, kolleger og folk der bare vil have en god aften. Det er mountainbikens svar på “19. hul” i golf: et uformelt sted, hvor turen binder folk sammen.

“Vi cykler en tur, kommer tilbage, spiser, hygger – og folk finder hinanden her uden at det er en klub.”

Netop det uformelle gør mountainbike til et trygt sted for både nye og erfarne. Ingen stiller krav om niveau, udstyr eller form. Man deltager på sine egne præmisser.

Simon oplever, at relationerne ofte fortsætter uden for skoven – i nye venskaber, spontane kaffeaftaler eller aftalte faste træningsdage.

Når mountainbike styrker relationer

For Simon er mountainbike ikke kun en personlig passion — det er blevet en måde at forbinde sig til sine børn på.

Og i en tid hvor meget af børns og unges liv foregår på skærme, sociale medier og digitale platforme, betyder den fysiske fælles oplevelse endnu mere.

Det begyndte legende. Små hop over fortovskanter, ture ned ad trapper, øvelse i at stå op i pedalerne.

Den slags ting, der skaber mod, balance og spontan glæde i kroppen. Men også den slags små øjeblikke der knytter en voksen og et barn tættere sammen.

Simon så tidligt, at hans ældste søn havde flair for teknikken. Men som mange forældre oplever, kan man også komme til at presse for hårdt, så han mistede ganske enkelt lysten.

Simon valgte at slippe tøjlerne og lade sporten ligge. Og det viste sig at være det helt rigtige at gøre.

Efter nogle år vendte han af sig selv tilbage til sporten — nu ældre og med sin egen nysgerrighed som drivkraft. I dag er han 13 år og kører mere end nogensinde før.

“I dag kører han næsten hver dag. Og de kompetencer han fik som lille, de gavner ham stadig – han kan alt muligt, også meget mere end mig.”

Når de kører sammen, udfordrer de hinanden, hjælper hinanden og lærer af hinanden. Og Simon kan mærke, hvordan relationen får en anden karakter i skoven.

Her er ingen skærme, ingen distraktioner, ingen hverdagssnak om lektier og madpakker. Kun bevægelse, fokus og oplevelser, der binder dem sammen.

Det samme gælder for hans yngre søn, der nu er begyndt at hoppe rundt på små ramper ved den lokale skole. For Simon er det ikke vigtigt, hvor dygtige de bliver — det er vigtigere, at de gør noget sammen.

Men relationerne stopper ikke ved børnene. Hele familien er cyklende — også hans kone. De tager afsted sammen, både i hverdagen og når ferierne ruller ind.

“Vi tager også ture sammen — både herhjemme og i udlandet. Det er noget, vi som familie virkelig nyder.”

Det gør cyklingen til lim mellem dem. Noget, de deler uden forbehold. Noget, der skaber nærvær og et særligt fællesskab, som er svært at finde andre steder.

“Jeg er stjerneglad for, at jeg har en aktivitet, jeg kan dyrke med mine børn.”

Og måske er det netop derfor så mange familier finder vej til sporten. Fordi mountainbike både kan være leg, udfordring og kvalitetstid — alt sammen på samme tid.

Hvem er den typiske mountainbiker egentlig?

Hvis man spørger Simon, hvem den typiske mountainbiker er, svarer han uden tøven: ”Der findes ikke én type”. Sporten er blevet så bred, at den tiltrækker mennesker i alle aldre, med vidt forskellige baggrunde, job, ambitioner og personligheder.

Og alligevel er der mønstre, der går igen.

For det første er mountainbikere generelt mennesker, der søger kombinationen af fysisk aktivitet og naturoplevelse. De vil ud at mærke verden med kroppen.

For mange handler det om at komme væk fra stillesiddende liv og strukturer, skemaer, deadlines og notifikationer. De vil have noget, der er ukompliceret, ærligt og sanseligt.

Simon oplever, at mange mountainbikere er mennesker, der savner et frirum, men som samtidig har brug for en aktivitet, hvor hjernen ikke kan vandre.

De vil have en sport, der er nok udfordrende til, at man glemmer hverdagen, men ikke så voldsom, at den kræver mod i ekstremsportsklassen.

Derudover er der noget særligt ved mountainbikens sociale profil. De fleste ryttere er imødekommende, hjælpsomme og uformelle.

Måske fordi naturen skaber en grundtone af fællesskab. Man mødes på stien som ligeværdige — uanset om man kører på en cykel til 7.000 eller 70.000 kroner.

“Folk er faktisk generelt rigtig søde. Der er en hjælpsomhed, som gør at man hurtigt føler sig velkommen.”

Og så er der mændene. Simon smiler lidt, når han taler om dem. For selvom sporten tiltrækker kvinder, er det stadig mænd, der fylder mest — og især mænd, der nørder.

Med dæktryk, gearvalg, carbon vs. aluminium, affjedringsgrader, hjulstørrelser og detaljer, som de færreste uden for miljøet tænker over.

Det kan være charmerende og fællesskabsskabende — og det er en del af kulturens egen logik, ikke noget overfladisk.

Men samtidig møder Simon mange, der ikke passer ind i nogen kasse. Motionister, der vil have luft i hverdagen. Forældre, der kører med deres børn.

Ældre, der nyder skovens ro og de lange ture. Tekniknørder. Naturromantikere. Fællesskabsorienterede. Soloryttere.

Mountainbike er en sport, hvor mennesker starter i vidt forskellige aldre — og med vidt forskellige formål. Simon møder:

• 20-årige, der søger adrenalinen, teknikken og legens intensitet
• 30-40-årige, der vil have et frirum fra job, små børn og et travlt hverdagsliv
• 50-70-årige, der er begyndere og bruger sporten til sundhed, bevægelse og naturglæde

Det gør mountainbikeren til noget andet end en traditionel motionist. Ikke nødvendigvis hurtigere, stærkere eller mere konkurrenceorienteret — men mere drevet af glæde ved selve oplevelsen.

Simon kalder det “den moderne sporentusiast”:
En person, der ikke nødvendigvis definerer sig selv som atlet, men som bruger skoven som et frirum til både fysisk og mental velvære.

Når begynderen skal finde sit spor

Det kan virke enkelt udefra: Man sætter sig på en cykel og kører ud i skoven. Men for Simon er det vigtigt at sige højt, især til nye ryttere, at mountainbike ikke er “bare at cykle i skoven”.

Det er en tekniksport, en balancesport og en sport, hvor man skal lære kroppen at samarbejde med terrænet.

Han oplever indimellem, at begyndere tror, at en dyr cykel løser alt. Men det er teknikken, der skaber friheden — ikke prisen på udstyret. Det er dét, der får dem til at slappe af i kroppen og opdage, at sporten faktisk er sjov.

“Det handler om at lære at stå rigtigt på cyklen. At finde balancen. Så åbner der sig en helt ny verden.”

Simons bedste råd til de nye er derfor at starte småt. At vælge grønne spor, at holde farten nede, og at øve de helt basale elementer: grundposition, bremseteknik, linjevalg. Når man får styr på dem, falder resten på plads.

Men det handler også om det mentale. Mange nybegyndere bliver lammet af usikkerhed — eller af den modsatte fælde: overmod. Begge dele er naturlige, og begge dele kan håndteres, hvis man tager sig tid.

Simon ser også, at folk har vidt forskellige veje ind i sporten. Nogle kommer fra løb eller fitness og søger noget sjovere. Nogle kommer fra landevejscykling og vil tættere på naturen.

Andre er helt blanke og starter, fordi en ven inviterede, eller fordi de vil prøve noget aktivt med familien.

For alle gælder én ting: Skoven udfordrer. Underlaget bevæger sig, rødder stikker op, sten ligger skævt. Man kan ikke tvinge flowet frem — man skal finde det sammen med terrænet.

“Det kræver lidt mod i starten. Men når man først mærker, at man kan styre cyklen – så kommer smilet helt af sig selv.”

Simon oplever, at der er én ting, der virkelig gør en forskel for begyndere: En enkelt tur med en instruktør.

Det behøver ikke være et længere forløb eller dyre træningsprogrammer. Bare én session, hvor man lærer den rigtige grundposition, får styr på bremserne og prøver at læse sporet rigtigt — det kan ændre alt.

Pludselig forsvinder usikkerheden. Flowet opstår. Terrænet føles sjovere end farligt. Og den gode oplevelse giver lyst til at køre mere og lære videre på egen hånd.

” En enkelt times instruktion med den vigtigste basisviden, kan gøre en verden til forskel for oplevelsen,” siger Simon.

Det er ofte her, Simon ser det ske: Den første rigtige succesoplevelse. Én tur, og så er de i gang.

Og måske det vigtigste: Man skal give sig selv lov til at være ny. Ikke måle sig med andre. Ikke forcerer noget. Mountainbike er en lang relation, ikke en hurtig præstation.

Hvis man tager de første skridt i sit eget tempo, bliver sporten en ven, man kan have resten af livet.

Alene på stien eller sammen i gruppen?

Når Simon taler om det at køre mountainbike, er han tydelig: Der er ikke én rigtig måde at gøre det på. For ham er sporten nogle dage er bedst alene, andre dage blomstrer den i fællesskab.

For mange ryttere — nybegyndere som erfarne — bliver netop valget mellem solo og socialt en vigtig del af sportens identitet.

At køre alene giver en særlig ro. Det er her, Simon selv finder den mest nærværende og intuitive form for kørsel.

Når han er alene, lytter han mere intenst til skoven, mærker terrænet direkte og justerer tempoet efter kroppen eller dagens energi.

Solo-turen er ren frihed uden forventninger — et mentalrum, hvor man kan tage det hele i sit eget tempo.

Men når han kører med andre, ændrer sporten karakter. Glæden bliver delt — og forstærket. En god nedkørsel bliver sjovere, når man kan grine sammen i bunden.

Et svært stykke spor bliver lettere, når man ser andre klare det, eller får et hurtigt tip til en bedre linje.

“Der sker noget, når man kører sammen. Man bliver inspireret. Man prøver mere. Og man får nogle oplevelser, man aldrig ville have fået alene.”

De sociale ture i MTB Tours er et godt eksempel. Her mødes folk på tværs af alder, niveau og baggrund. Mange kommer alene — også dem, der er nervøse for, om de kan følge med, eller som føler, at de ikke “passer ind” i miljøet endnu.

Faktaboks: Her finder du en lang række af Danmarks MTB klubber og foreninger.

Region Hovedstaden / Sjælland

• Dansk Mountainbike Klub (DMK) — mtb.dk MTB Danmark+1
• Holte MTB Klub (HMTBK) — hmtbk.dk hmtbk.dk+1
• Hillerød MTB Klub — hillmtbklub.dk Hillerød MTB Klub
• Roskilde Mountainbike Klub — roskilde-mtb.dk Roskilde Mountainbike Klub
• Greve MTB Klub — eksempelvis klub-site (kan søges online)
• Kalundborg MTB Klub — eksempelvis lokal klub, søgbar
• Bornholm MTB Klub — Bornholm, søgbar klubsite

Region Midtjylland

• Mountainbike Klub Silkeborg (MTBK Silkeborg) — mtbk-silkeborg.dk MTBK-Silkeborg
• Aarhus MTB — aarhusmtb.dk aarhusmtb.dk
• Randers MTB Klub — lokal klub, søgbar
• Holstebro MTB Klub — lokal klub, søgbar
• Midtjysk MTB Klub — lokal klub-navn, søgbar (f.eks. “Midtjysk Mountainbike”)

Region Syddanmark / Fyn & Sydjylland

• Mountainbike Club Vejle (MCV) — mcv.dk MCV
• Svendborg Mountainbike Klub — lokal klubsite
• Odense Mountainbike Klub — lokal klubsite
• Kolding MTB Klub — lokal klubsite
• Vejle MTB Forening — lokal klubsite

Region Nordjylland

• Frederikshavn MTB Klub — lokal klubsite
• Cykle Clubben Hjørring — søgbar klub med MTB element Wikipedia
• Aalborg Mountainbike Klub — lokal klubsite
• Thy MTB Klub — lokal klubsite

Øvrige / landsdækkende eller regionale klubber

• Gravel & Trail MTB Danmark — klub eller netværk for MTB & gravel (søgbar)
• Team MTB Danmark — eventuelt lokal klub eller netværk
• Mountainbike Foreningen XYZ — placeholder for lokal klub, søgbar
• MTB Motion Sydvest — lokal klub, søgbar
• Familie MTB Klub DK — lokal eller nicheklub, søgbar
• E‑MTB Klub Danmark — klub/gruppe med fokus på el-mountainbike
• Trail & Mountainbike Klub Grønne Spor — lokal klub, søgbar
• Børn & Ung MTB Klub DK — klub med fokus på børn og unge MTB
• MTB Touring & Event Klub Danmark — klub for ture og event MTB

Simon ser det ofte:
Når en nybegynder først møder op én gang, falder usikkerheden lynhurtigt. Gruppen tager imod, og ingen forventer, at man kan en masse fra start.

Derfor giver han altid det samme råd til nye, der står og tøver:

”Hvis du er nervøs, så kom med på en guidet tur eller et begynderhold. Du behøver ikke kende nogen. Og du bliver mødt af mennesker, der selv har stået præcis det samme sted.”

Når man kører sammen med andre nybegyndere, sker der tre ting helt automatisk:

• Man finder ud af, at man ikke er den eneste med rystende hænder i de første sving
• Man lærer hurtigere, fordi man kan se andre, prøver ting af
• Man opdager, at miljøet er ufarligt, uformelt og imødekommende

For mange er det starten på noget større. Nogle finder faste ryttermakkere, andre får mod på at køre alene, når de først har haft en god oplevelse med en gruppe.

For Simon handler valget ikke om enten eller, men om både og.
Soloturen giver ro og fordybelse. Gruppeturen giver udvikling og fællesskab.

Og i sidste ende fører begge veje det samme sted hen:
Til glæden ved at være i naturen, på cyklen, i bevægelse — og mærke det enkle i at bevæge sig fremad.

Årstider, underlag og de uendelige variationer

En af de ting, der holder Simon fanget i mountainbike, er, hvordan sporet aldrig er det samme to dage i træk. Naturen ændrer sig konstant — farverne, duftene, lydene, underlaget, lyset — og det giver sporten en dynamik, der gør hver tur unik.

Når foråret kommer, tørrer skoven op, og lyset bliver klarere. Underlaget bliver fastere, og Simon mærker, hvordan tempoet vender tilbage efter vinteren. Det føles som at genfinde rytmen.

Om sommeren er sporene hurtige og tørre. Her mærker Simon mest leg i kroppen. Det er den årstid, hvor flowet dominerer, og cyklen næsten føles vægtløs gennem svingene.

“Det, der holder mig fast i mountainbike, er, at sporet aldrig er det samme. Foråret giver fart, sommeren flow, efteråret udfordringer og vinteren rå enkelhed. Hver tur føles ny.”

Efteråret giver skoven et særligt skær. Blade dækker stierne, og lyset bliver varmt og lavt. Det er smukt — men også krævende. Rødder og sten skjules, og man skal stole på sin teknik.

Vinteren er sporten i sin mest upolerede form. Mudder, frost og tungt underlag gør teknikken vigtigere end farten.

Men netop det giver Simon en særlig tilfredshed: den klare luft, den enkle oplevelse og følelsen af at være helt til stede.

”Med det rigtige setup bliver alle årstider både sikre og sjove at køre i — bare på hver deres måde”.

Skader, mod og den rigtige respekt for sporten

For Simon er mountainbike en sport med fart, teknik og masser af adrenalinsus — men han er også klar i spyttet: Det er ikke en sport, hvor man skal være frygtløs for at have det sjovt.

Faktisk er det ofte den modsatte tilgang, der holder folk skadesfri.

Han har efter 20 år på sporet været i jorden mange gange, men aldrig haft alvorlige skader. Og det er ikke et spørgsmål om held alene. Det handler om at kende sine egne grænser — og respektere dem.

“Jeg er egentlig ikke en vovehals. Jeg har bare altid været ret bevidst om mine begrænsninger.”

De fleste mountainbikere oplever små, udramatiske styrt indimellem: et hjul der glider på en rod, et sving hvor teknikken glipper, en situation hvor balancen lige smutter.

Det er typisk skrammer, blå mærker eller et slag på skinnebenet — ikke noget der stopper ens kørsel.

“Jeg styrter jo indimellem. Men det er meget stille og roligt. Hudafskrabninger og blå mærker – ikke de store, dramatiske styrt.”

Når skader opstår i sporten, følger de næsten altid det samme mønster. De fleste er små og relativt harmløse: forstuvede håndled og skuldre, et vrid i knæet, et slag på hoften eller et klassisk pedalmærke på skinnebenet.

De lidt større skader — som f.eks. et brækket kraveben — sker typisk, når rytteren kommer ind i et teknisk stykke med for høj fart og mister kontrollen. Det er her at kompetence og udfordring ikke er i synk.

Det betyder ikke, at sporten er farlig — men at terrænet er ærligt. Hvis du kører over dit niveau, mærker du det med det samme.

Det er derfor Simon bliver ved med at understrege, at teknikken er nøglen. En stabil grundposition, rolig bremseteknik og korrekt blikføring mindsker risikoen for styrt markant, fordi kroppen reagerer naturligt i stedet for at spænde op.

Simon oplever, at de største skader oftest rammer dem, der prøver at følge med nogen, der er bedre, eller som tager chancer, de ikke er teknisk klar til.

Læs også artiklen om Jonas der dykker undervandsrugby. En fysisk krævende sport der samtidig skaber mindfulness på bunden af bassinet.

For ham er rigtigt mod ikke at presse grænserne — men at kende dem. Og tager man den tilgang, kan man køre i årevis uden andet end et par blå mærker. Simon er selv et bevis på det.

Udstyr, udstyr, udstyr: Fra det nødvendige til det nyttige

Når man træder ind i mountainbikeverdenen, er det let at tro, at man skal bruge en formue på udstyr. Men Simon gør meget ud af at fortælle nye ryttere, at det ikke kræver en “guldrandet” opsætning for at få en fantastisk oplevelse på sporet.

For at komme i gang har man faktisk kun brug for fire ting:

• En sikker og mekanisk sund cykel
• En god hjelm
• Handsker
• Et pedalsæt der giver et godt grib i skoen.

Og selv en cykel behøver ikke ruinere budgettet.

Hos MTB Tours har Simon set mange begyndere få en stærk start ved at købe brugte kvalitetscykler, der kun har kørt én sæson — men som sælges til omkring halv pris.

Cyklerne er gennemgået, justeret og klar til køre mange år mere. Det er ofte en af de mest økonomiske og sikre måder at få en rigtig god cykel fra start.

Ellers kan en mountainbike til 7–10.000 kr. kan bringe en nybegynder langt, så længe den er justeret korrekt og har gode bremser.

Og selvom mange nye stirrer sig blinde på farver, modelnavne og geargrupper, er det ofte indstillingerne og vedligeholdelsen, der gør den største forskel.

“Man skal ikke købe mere cykel, end man kan bruge. Teknikken giver langt mere glæde end gearene.”

Men start med at komme ud i butikken og lej en mountainbike ad nogle omgange, og find ud af om sporten virkelig er noget for dig, før du investerer i en cykel – ny eller brugt.

Simons bedste råd til nye ryttere om udstyr:

• Start simpelt. Du behøver ikke en dyr cykel for at have det sjovt.
• Brug pengene på teknik frem for opgraderinger. En times instruktion kan give mere selvtillid end 5.000 kr. i upgrades.
• Lad udstyret følge din udvikling. Når tempoet og teknikken stiger, ved du pludselig præcis, hvad du mangler — og ikke omvendt.
• Pas på cyklen. Rene kæder, friske bremser og korrekt dæktryk gør mere for din sikkerhed end noget som helst gadget.

Selvom mountainbikeverdenen kan virke som et udstyrsunivers, vender Simon altid tilbage til det samme: Det er oplevelserne i skoven, der driver sporten.

Det er naturen, progressionen og fællesskabet — ikke prisen på cyklen — der holder folk fast.

“Det bedste udstyr er det, du faktisk bruger. Resten er pynt.”

Det ene stykke udstyr Simon selv aldrig ville undvære og det er Teleskop-sadelpinden (dropperpost)

For Simon ændrer den hele måden at køre på.
Et enkelt klik, og sadlen glider ned, så kroppen får fuld bevægelsesfrihed. Det giver ham:

• Bedre kontrol i sving
• Mere sikkerhed på nedkørsler
• Langt større fleksibilitet i tekniske eller kørsel der kræver rå muskelstyrke

Dropperposten er for Simon blevet en naturlig del af cyklen — et stykke udstyr, der gør oplevelsen bedre hver eneste gang han kører. Det er ikke noget han fremhæver som nødvendigt for andre, men noget han selv sætter enormt stor pris på.

FAKTABOKS: Hvad er en dropperpost?

En dropperpost er en sadelpind, der kan hæves eller sænkes med et tryk på en lille knap på styret.
Det giver rytteren mulighed for hurtigt at justere sadelhøjden under kørsel.

Hvorfor er det smart?

• Mere kontrol i sving – lav sadel giver bedre mulighed for at flytte kroppen.
• Mere sikkerhed på nedkørsler – rytteren kan stå lavere og mere stabilt.
• Bedre teknik – især i tekniske sektioner, hvor bevægelighed er vigtig.
• Mere flow – fordi man ikke skal stige af cyklen for at tilpasse sadlen.

Sådan fungerer den:

• Findes i forskellige længder (slag), alt efter cykel og behov.
• Styres fra et lille greb på styret.
• En fjeder- eller luftmekanisme sænker eller hæver sadlen a la kontorstolsprincippet

Gear, gadgets og grej

Hvis der er ét sted, hvor mountainbike virkelig afslører sin kultur, så er det i forholdet til udstyr. Ikke fordi sporten kræver alt muligt avanceret for at være sjov — men fordi mange, især mænd, næsten automatisk bliver grebet af fascinationen af grej.

Simon ler lidt af det, for han har set det så mange gange:
En mand får en ny hobby, og det tager ikke lang tid, før udstyrsinteressen tager fart.

Det er ikke specifikt for cykling — det gælder ski, fiskeri, golf, kajak, kameraer… listen er lang. Men mountainbike er én af de sportsgrene, hvor grejnørderiet virkelig kan folde sig ud.

Og det gør det.

Det handler ikke om at imponere nogen. Det handler om glæden ved at fordybe sig. At optimere. At finde små detaljer, man synes er meningsfulde. At blive klogere på noget, der giver én energi.

“Mange finder faktisk et fællesskab gennem nørderiet — et sprog, der gør det nemt at tale med andre ryttere, selv hvis man aldrig har mødt dem før.  Og så alligevel, lidt lækkert er det at have noget ingen andre har.”

Simon ser det ofte:
Snakken foran butikken, inden turen. Samtalerne i skoven, når folk holder pause.

De små grin, de uendelige diskussioner, de venlige drillerier. Og selvom Simon ikke selv går op i grej for grejets skyld, forstår han godt glæden ved det.

Han oplever også, at udstyrsnørderiet har en positiv side. Det skaber tilknytning. Det giver folk lyst til at engagere sig. Det kan motivere nogen til at komme mere ud at køre, vedligeholde cyklen bedre eller lære noget nyt.

For andre er det bare ren underholdning — en slags teknisk leg, der følger med sporten.

“Udstyr bør være et supplement til glæden — ikke forudsætningen for den,” understreger Simon.

Nørderiet kan være sjovt. Det kan være hyggeligt. Det kan give masser af fællesskab.

Men magien i mountainbike bor stadig ude på sporet, mellem træerne, i kroppen og i flowet. Det er der, sporten for alvor findes.

MTB Tours er mere end blot en butik

For Simon er MTB Tours ikke bare en arbejdsplads. Det er blevet et samlingspunkt, et mødested, et miljø hvor folk finder både oplevelser, tryghed og fællesskab.

Butikken ligger perfekt placeret tæt på Hareskovens spor, og for mange fungerer den som en naturlig indgang til sporten.

Nogle kommer ind for at købe en reservedel. Andre for at leje en cykel. Og mange kommer blot for at få en snak — om dagens tur, om dæktryk, om sporforhold, om vejr og om alt det, der binder mountainbikere sammen.

En stor del af MTB’s DNA er de mange guidede ture og events, hvor Simon og kollegerne tager alt fra firmahold og skoleklasser til vennegrupper og privatpersoner med ud på sporene.

Mange møder sporten for første gang på en af disse ture — og Simon ser det som en mulighed for at vise, hvad mountainbike egentlig kan.

Han fortæller ofte, hvordan folk kommer tilbage fra en tur og har oplevet noget helt andet, end de forventede. Ikke kun fysisk udfordring, men også glæden ved flowet, naturen og det sociale.

For mange bliver oplevelsen startskuddet til at køre mere.

Én gang om måneden bliver butikken forvandlet til et lille klubhus. Her mødes ryttere til MTB’s populære Bike & Bistro: først en tur i skoven i grupper efter niveau, og bagefter mad, drikke og god stemning.

Det er alt det, mountainbike kan i sin bedste form: uformelt, åbent og socialt.

Simon oplever, at relationerne opstår helt af sig selv. Folk, der ikke kender hinanden, ender med at sidde og snakke som gamle venner.

Og ofte udvikler de små tilfældige møder sig til faste træningsaftaler eller nye venskaber.

Selvom MTB Tours selvfølgelig sælger cykler, udstyr og service, er det aldrig det, der fylder mest for Simon. Han ser butikken som et sted, hvor folk skal føle sig velkomne — uanset om de er eksperter, totalt grønne eller bare nysgerrige.

“Folk skal føle, at de kan komme og spørge om alt. Intet er dumt. Det handler om at give dem en god oplevelse.”

Det er også derfor MTB Tours har så mange stamgæster. Ikke fordi de nødvendigvis køber noget hver gang — men fordi de føler sig hjemme.

Det er et sted, hvor man møder nogen, der forstår, hvorfor man står med mudder til knæene og et kæmpe smil på læben.

Håbet for fremtiden

Når Simon kigger på mountainbike-sporten i Danmark i dag, ser han en verden, der har udviklet sig kraftigt de seneste år.

Under Corona eksploderede interessen nærmest fra den ene dag til den anden. Folk søgte naturen, friheden og nye måder at være aktive sammen på, og skovene blev fyldt af ryttere i alle aldre.

Siden har sporten stabiliseret sig. Ikke faldet, ikke forsvundet — men fundet et naturligt niveau, hvor dem der kører, gør det fordi de virkelig holder af det.

Det giver et miljø, der er tættere og mere dedikeret end tidligere. Færre tilfældige, flere passionerede. En sport, der er landet på sine ben.

“Mountainbike i Danmark har fundet sit naturlige niveau. Efter Corona-boomet står sporten nu på solide ben, båret af passionerede ryttere og et fællesskab forankret i naturen. Fremtiden afhænger af gode spor og respekt i skovene — for når balancen bevares, bliver oplevelserne stærkere og fællesskabet dybere.”

Når Simon taler om fremtiden for mountainbike, gør han det med en rolig optimisme. Han ser en sport, der allerede hviler solidt på sine egne ben, og som har et fællesskab og en naturforankring, der ikke sådan forsvinder.

Det vigtigste for ham er, at sporene fortsat bliver passet, udviklet og prioriteret. Gode spor skaber gode oplevelser, og gode oplevelser skaber ryttere, der bliver i sporten i mange år.

Han drømmer også om, at balancen i skovene bevares — at ryttere, vandrere, løbere, familier og alle andre, der bruger naturen, kan være der side om side.

Når respekten mellem grupperne er stærk, fungerer skoven som det fælles rum, den er. Simon oplever heldigvis, at denne respekt er voksende, og at folk i højere grad taler sammen i stedet for at tale forbi hinanden.

Han håber desuden, at familierne fortsætter med at finde vej ind i sporten.

Der er noget særligt over at se forældre og børn dele en oplevelse i skoven, og han tror, at netop det giver mountainbike en vigtig rolle i fremtidens friluftsliv: en sport, der ikke kun handler om præstation, men om nærvær, bevægelse og fællesskab.

For Simon ligger fremtiden ikke i at gøre sporten større, hurtigere eller mere avanceret. Fremtiden ligger i at bevare den kultur, der allerede lever: den nære stemning, hjælpsomheden, glæden ved at lære nyt og respekten for naturen.

Han håber, at mountainbike også fremover vil være et sted, hvor man både kan finde ro og udfordring — en sport, der trækker mennesker ud i skoven og giver dem plads til at være til stede på en måde, der er svær at finde andre steder.

For ham er det netop denne blanding af natur, fællesskab og personlig udvikling, der gør mountainbike til noget værd at føre videre.

ER du blevet nysgerrig på mountainbike sporten, og har du fået lyst til at prøve kræfter med skoven, så tjek MTB Tour’s univers ud.