Et lille bitte område
Der findes vinområder, som hele verden taler om. Og så findes der Bourgogne – et sted, hvor vin ikke blot vin på flaske, men et udtryk, et håndværk og et kulturelt arvestykke, der rækker århundreder tilbage.
På beskedne 30.000 hektar – omtrent svarende til Langelands størrelse – produceres nogle af de mest ikoniske, eftertragtede og myteomspundne hvide vine på planeten.
Det er et dragende landskab, hvor århundreders tradition, millimeterpræcist terroir og en nærmest religiøs tilgang til håndværket smelter sammen.
I dag er hvid Bourgogne ikke blot vin for kendere. De er blevet luksusobjekter, investeringsgoder, kultflasker – og for mange vinelskere det højeste udtryk for, hvad Chardonnay kan.
Priserne er steget dramatisk, efterspørgslen er eksploderet, og verden leder febrilsk efter alternativer.
Alligevel står den lille region i hjertet af Frankrig fortsat som selve benchmarkens hellige gral, den stil og smag, som alle andre hvide vine måles op imod.
Så – findes der et reelt alternativ til hvid Bourgogne?
For at finde svar på det spørgsmål, har ManSphere talt med Mark Ranson Tychsen, vinhandler og ejer af Greenwood Fine Wine i Vestergade 4, København.
Hans vej ind i vinens verden begyndte som nysgerrig samler, blev til passioneret formidler og endte som kompromisløs kurator af alt, der smager af terroir og karakter.
En mand med et skarpt øje for kvalitet, og et hjerte der banker for de franske klassikere fra bl.a. Bourgogne, Bordeaux, og Champagne – men også med et åbent sind for resten af verden.
Dette er historien om terroirets fineste mosaik, stilen i forandring, prisernes himmelflugt – og om de regioner i verden, der forsøger at følge i Bourgognes fodspor.
Hvid Bourgogne – hvor finder man det, og hvor meget er der egentlig?
De hvide Bourgogner kommer ikke fra ét samlet område, men et bånd af kølige, kalkrige vinmarker, der strækker sig over ca. 230 km fra Chablis i nord til Beaujolais i syd.
I nord finder man bl.a. Chablis, der er ligger isoleret fra resten af Bourgogne – faktisk tættere på Champagne end på Beaune.
Midt i regionen finder man vinområdet Côte de Beaune, hvor kommunerne Meursault, Puligny-Montrachet og Chassagne-Montrachet ligger, og udgør hjertet af de store hvide Bourgogner.
Lidt længere sydpå ligger Côte Chalonnaise, hvor man finder de to vigtigste kommuner i området, nemlig Rully og Montagny.
Og helt mod syd finder man regionen Mâconnais med Pouilly-Fuissé, Saint-Véran og Viré-Clessé.
Det er altså i disse regioner, at hovedparten af hvid Bourgogne bliver til – med Chablis og Mâconnais som de to største hvidvinsmaskiner i volumen, og Côte de Beaune som kronen på værket i prestige.
Faktaboks: Flasker, stokke og terroir
Hele Bourgogne har ca. 30.000 hektar vinmarker, hvoraf omkring 60 procent af produktionen er henlagt til hvidvin.
Bourgognes samlede årlige produktion er omkring 206 mio. flasker, hvoraf ca. 125 mio. er hvid Bourgogne.
Til sammenligning producerer Frankrig som helhed et sted mellem 6–7 milliarder flasker årligt, og med lidt hovedregning svarer det til, at Bourgogne står for ca. 3–4 procent af den samlede franske vinproduktion og under en halv procent af verdens vinproduktion.
Det er interessant, at Bourgogne har så lille en volumen, men tager så stor en del af opmærksomheden i vinverdenen.
Vinstokkene
Bourgogne er tætplantet med vinstokke. Vinmarkerne ligger typisk på 8.000–12.000 vinstokke pr. hektar – omtrent dobbelt så tæt som i mange af de nye vinlande.
Med et areal på 30.000 ha betyder det, at der står i omegnen af 250–300 millioner vinstokke i Bourgogne – en stor del af dem bærer Chardonnaydruen, som tegner sig for lidt over halvdelen af arealet.
Terroir, hældning og højdemeter
Bourgognes hvide terroir er én stor variation over det samme tema: kalk og ler – i utallige kombinationer. Terroiret fungerer som et forstørrelsesglas: få meter i marken kan ændre vinens karakter. Bourgogne har derfor over 1.200 individualiserede climats.
Begrebet Climats er Bourgognes unikke betegnelse for bittesmå, præcist afgrænsede vinmarker med hver deres kombination af jordbund, hældning, mikroklima og historie – samt forklaring på, hvorfor to vine fra samme kommune og drue kan smage vidt forskelligt.
Bourgogne har som nævnt over 1.200 climats – og de er alle optaget på UNESCOs verdensarvsliste.
Det giver en nærmest uendelig kombination af smagsindtryk og stil i vinene, men overordnet er det gældende for Bourgogne, at:
I Côte de Beaune dominerer kalk- og mergellag, der giver Chardonnay dybde, struktur og en let saltet mineralitet.
I Chablis er det den berømte Kimmeridgian-kalk med fossile skaldyr, der skaber den stålskarpe, flintede stil.
Côte Chalonnaise byder på kølige, kalkrige jorde, der giver friske og livlige hvidvine med rank syre og klar mineralitet. Rully leverer florale, elegante vine, mens Montagny er kendt for lidt mere frugtige og eksotiske toner.
I Mâconnais finder man både kalk og mere lerholdige jorde, der giver lidt rundere, frugtigere hvidvine.
De bedste hvide marker ligger typisk på øst- til sydvendte skråninger, i ca. 220–450 meters højde over havet og gerne midt på skråningen, hvor dræning, sol og vind er i optimal balance
Betegnelsen “Côte”, som betyder i øvrigt “skråning” eller “side” på fransk.
Hvad gør de hvide Bourgogner så eftertragtede?
De helt store hvide Bourgogner kommer fra den sydlige del af Côte d’or der kendes som Côte de Beaune. Her dukker de kendte navne som Mersault, Puligy-Montracet og Chassagne-Montracet op, og det er her, at en perlerække af mindre parceller i dag er blevet legendariske.
Côte de Beaune har ca. 300 hvide parceller, ofte delt mellem mange producenter. Nogle ejer kun få rækker vinstokke. Det skaber mikroskopiske mængder af vin – hvilket i sig selv er en del af mystikken.
Men det er terroiret, der er det egentlige mirakel, for her er den perfekte kombination af:
- kalk og mergel i utallige variationer
- øst- og sydøst vendte skråninger
- kølige nætter, varme dage
- et klima, der balancerer på knivsæggen mellem modenhed og syre
Og som gør, at tingene står så perfekt i balance her. Det er terroir, traditioner og en aura af det uopnåelige. Efterspørgslen er enorm i forhold til det begrænsede udbytte.
Arealerne er ganske enkelt meget mindre, end de er i forhold til f.eks. Bordeaux.
“Det føles, som om naturen nærmest har designet området til Chardonnay.” siger Mark
Mange årgange har givet ekstremt lavt udbytte på grund af frost, hagl og tørke. Og når naturen leverer lidt, og efterspørgslen er global, får vinene ikon status – og prisskilte derefter, desværre den forkerte vej.
Priserne på hvid Bourgogne er derfor eksploderet de seneste 10–15 år. Kombinationen af bittesmå parceller, hårdt ramt høstudbytte, og den globale efterspørgsel, der langt overstiger produktionen, har presset priserne dramatisk op.
På tværs af området er mange vine steget 100–150 procent på et årti, og flere topvine er blevet tredoblet i pris. Bourgogne er i dag blevet både luksus og investering – og for mange vinelskere en jagt på sjældne flasker snarere end blot et køb.
Som Mark siger: “Du kan ikke få mere Bourgogne. Der er simpelthen ikke mere jord. Når der ikke er mere at dele ud af, bliver hver flaske dyrebar.”
Der er ingen tvivl om, at det udvider interessen for andre lande, regioner og druesorter. Vi ser f.eks. at tysk Chardonnay er begyndt at vise flotte sider af sig selv i takt med klimaforandringerne.
Alligevel er der ikke nogen nedgang i Bourgognepriserne, højst en midlertidig stagnation. Det vidner lidt om den fortryllelse, aura og guddommelighed, der ligger over området og dets vine.
Bourgognestilen i bevægelse – fra smørfedme til præcision og en ny balance
Den klassiske stil for hvid Bourgogne har gennem de seneste årtier ændret sig markant. Hvor vinene tidligere var tungere, dybere og mere fadprægede, er de i dag i langt højere grad præget af lethed, renhed og drikkevenlighed.
Det skyldes både et skift i filosofi og en ny forståelse for terroirets muligheder.
“Man er gået fra at lave vin med muskler til vin med muskler og finesse,” siger Mark.
“Det handler ikke længere om volumen, men om præcision.”
En stor del af producenterne arbejder nu økologisk eller biodynamisk, og det har givet vinene en ekstra dimension – en form for klarhed og velvære, både i næsen og i munden.
Vinene føles mere levende, mere æteriske, mere gennemsigtige i deres udtryk. Hvor man før kunne smage teknikken, smager man i dag i højere grad terroiret.
Forandringen i stilen er dermed ikke et farvel til det klassiske, men en videreudvikling:
En ny Bourgogne, hvor lethed og energi står side om side med tekstur og tradition — og hvor balancen er vigtigere end nogen sinde før.
Men udviklingen er ikke lineær. Selvom mange søger mod det rene og minimale, ser man i disse år en spændende modbevægelse, især blandt de yngre vinmagere.
Her prøver flere at genintroducere et lettere fadpræget udtryk, dog i en moderne fortolkning, hvor fadet bruges til at løfte, ikke dominere.
Resultatet er vine med en smuk kombination af friskhed, mineralitet og subtil dybde.
”I princippet behøver de jo ikke lytte til omverdenen, de har jo en vin, der sælger sig selv”.
Er det et resultat af en efterspørgsel fra Bourgognepublikummet? ikke nødvendigvis forklarer Mark. Det er muligvis en kombination af en efterspørgsel, og så deres egne personlige præference.
Bourgognes Hellige Treenighed: Meursault, Puligny og Chassagne
Mersault er lidt et unikum. Det er et ekstremt eftertragtet et område, og så har det endda ikke en eneste grand cru mark. Alligevel ved man næsten altid, når man har fået et glas af kommunens vin.
Den fyldige, smørrede, grænsende til en nærmest opulent stil med nøddeagtige og mineralske nuancer, som afspejler den kridt og kalkholdige undergrund er umiskendelig, en næsten erotisk rundhed.
Det er Bourgogne, der favner dig – med lette fløjlslag.
Puligny-Montrachet er elegantieren, med udsøge aromatiske og balancerede vine. Havtorn, mandler, hasselnød og et frisk stenet citrusstrejf, er de gennemgående kendetegn.
Vinene er forholdsvis gode at gemme, og de fornemmes generelt lette og nærmest svævende i munden. Puligny er det måske mest raffinerede udtryk for Chardonnay: stramt, vibrerende, luftigt.
Chassagne-Montrachet vinene er mere afrundede og opulente, nærmest lidt ”flæskede” i samspil med en flot udlignende syre, der kan være mere eller mindre af, men altid med en uimodståelig mineralsk snert.
Harmoniske og vedholdende vine med aromaer af hvide blomster, stenfrugter og honning. Chassagne er mere opulent end Puligny, men stadig med en fantastisk rygrad, det er den mest jordbundne af de tre – men også den mest charmerende
Bourgognes Oversete Perler: Elegancen uden Kultprisen
Når jagten på Meursault, Puligny og Chassagne bliver for vild – eller for dyr – vender de mest nysgerrige Bourgogne-fans blikket mod de mindre kendte, men stærkt voksende appellationer: Saint-Aubin, Rully, Montagny og Viré-Clessé.
Her finder man vine, der ofte spejler de store stilarter, men som stadig holder fødderne plantet i fornuftige priser og rene terroirudtryk.
”Kvaliteten har været støt stigende i de mindre kendte kommuner, men priserne er desværre også fulgt med, dog kan der fortsat gøres rigtig gode køb i forhold til kvaliteten” oplyser Mark.
Faktaboks: Saint-Aubin, Rully, Montagny og Viré-Clessé
Saint-Aubin
Saint-Aubin er i dag et af Bourgognes mest interessante bekendtskaber. Kommunens marker grænser direkte op til både Puligny-Montrachet og Chassagne-Montrachet, og det kan smages. Vinene deler mange af de samme karakteristika: renhed, kalket mineralitet og den kølige elegance, der kendetegner Côte de Beaune.
Derfor er priserne også kravlet op ad de senere år – efterspørgslen er eksploderet. Men kvaliteten er fulgt med. Saint-Aubin leverer vine, der ofte smager meget dyrere, end de er.
Rully
Rully i Côte Chalonnaise ligger blot en kort køretur syd for Côte de Beaune, men prisklassen er en helt anden. Det er et område, der oplever massiv opmærksomhed, fordi forholdet mellem pris og kvalitet stadig er attraktivt.
Stilen er genkendelig: Frisk pære, hvide blomster, en diskret, naturlig fedme, et elegant lille sødmepræg i midtpaletten
Rully afslører sig næsten altid gennem sin kombination af finesse og subtil charme.
Montagny
Sydligst i Côte Chalonnaise finder vi Montagny – stadig et sted, hvor der kan gøres virkelig gode køb. Vinene har en mere eksotisk frugtprofil end længere nordpå, med noter af melon, stenfrugt og en mild, solvarm fylde.
Stilen er harmonisk og let at elske: blød, rund, frugtig – men stadig holdt på plads af en kølig syre, som giver balancen. Det er vin, der smiler fra første slurk.
Viré-Clessé
En gang til sydligere kommer man ind i Máconnais med Pouilly-Fuissé som den kendte kommune, men stop op i Viré-Clessé. Her er hvidvinene særligt aromatiske og fornemmes friske og frugtede, med en lang eftersmag. Ingen lidt eksotiske vine med aromaer af kaprifolie, stenfrugt og melon. Her kan der gøres rigtig gode køb.
Det er charmerende, tilgængelige vine med masser af udtryk, og hvor man stadig kan lave fremragende fund uden at ramme Bourgognes høje prisklasser.
Alternativerne findes, men originalen er uopnåelig
Ja, der findes alternativer til de hvide Bourgogner. Findes der producenter, der forsøger at efterligne de hvide Bourgogner, ja det gør der.
Men findes der vine i verden, som kan give den samme følelse? Samme kombination af syre, finesse, mineralitet og tekstur som i de hvide Bourgogner?
Det korte svar er smerteligt og smukt på en og samme tid – nej det gør der ikke.
“Der findes vine, der minder om Bourgogne, men ingen vin, der er Bourgogne. Men verden laver i dag hvidvine, der fortjener at drikkes med samme respekt.” udtaler Mark
Hvorfor er det så vi søger alternativerne. Svaret her er enkelt: Priserne gør hvid Bourgogne utilgængelig for mange, og så er selve tilgængeligheden lav i sig selv.
Mange vine forsvinder længe før frigivelse, men vores er nysgerrighed er også blevet meget større: vinelskere er mere åbne end nogensinde.
Hvis man som forbruger vil udforske alternativer, hvordan griber man det bedst an? Skal man vælge efter drue, producent eller område? Til det svarer Mark
”Gør det først klart for dig selv, hvad du selv foretrækker, og lad ikke andre fortælle dig, hvad du kan lide eller bør drikke. Så vil jeg nok gå først efter druesorten, og derefter udforske lande, områder og producenter, hvis man vil nørde lidt dybere ned i det”.
De franske alternativer til Bourgogne der er værd at holde øje med
Beaujolais
Før vi ser på alternativerne i resten af Europa, så byder Frankrig også selv på alternativer.
Beaujolais ligger lige syd for Bourgogne, er administrativt knyttet til regionen, men vinmæssigt står det som en selvstændig appellation med sin egen identitet, historie og drue.
I Bourgognes skyggeområder spirer der i disse år en kreativ energi, der er umulig at overse. Mens verdens fokus stadig peger mod de ikoniske marker i Côte de Beaune, sker nogle af de mest spændende udviklinger i regioner og druesorter, der længe har været undervurderede. Nu står de klar til at blive opdaget på ny.
“Beaujolais er ikke længere lillebroren; det er en region, der kræver respekt“.
Beaujolais, længe kendt for sine festlige nouveau-vine, er i dag midt i et kvalitetsmæssigt kvantespring. Her arbejder de bedste producenter med gamle stokke, granit- og skiferjord samt en vinfremstilling, der fokuserer på terroirets renhed.
Resultatet er vine med nerve, seriøsitet og finesse – og som for første gang nogensinde taler ind i samme kvalitetsrum som det øvrige Bourgogne.
Savigny-lès-Beaune – de unges kreative epicenter
Lidt nord for Beaune finder man Savigny-lès-Beaune, et område som i disse år fungerer som legeplads for unge, modige vinmagere. Her eksperimenteres der med spontan gæring, amfora, hele klaser, gamle fade og minimal intervention – men uden at gå på kompromis med terroir.
Det giver vine, der er fulde af personlighed: friske, livlige og ofte med en kant, der gør dem dybt interessante. Savigny er et udstillingsvindue for Bourgognes kommende generation.
Loire
Loire er Frankrigs længste vinflod og mest alsidige vinregion. Loire-dalen strækker sig over 1.000 kilometer fra det centrale Frankrig til Atlanterhavet og rummer en mosaik af vinområder med hver deres identitet.
Loire er ikke én stil, men mange.
Det er en region, hvor tradition og modernitet går hånd i hånd, og hvor både små familieejede domæner og større huse skaber vine med tydelig oprindelse.
Loire er kendt for sin friskhed, sin diversitet og sin evne til at overraske – både for kendere og nysgerrige.
“La Taille aux Loups fra Vouvray med deres friske Chenin Blanc vine, er et godt alternativ, hvis man søger bourgognestilen uden for regionen” pointerer Mark
Aligoté – Bourgognes glemte, men genopståede drue
Aligoté er Bourgognes oprindelige hvide drue, længe overset og afskrevet som simpel. Mark kalder den selv “den enfoldige drue”. Men i de seneste år har den fået et markant comeback.
Flere store domainer – bl.a. de Villaine, Lafarge og Ponsot – arbejder nu seriøst med druen, især varianten Aligoté Doré, som giver mere dybde og aromatisk karakter.
Resultatet er friske, mineralske hvidvine med høj syre, citrus, hvide blomster og et rankt, livligt udtryk.
“Aligoté er ikke en erstatning for Chardonnay – dens kompleksitet er mere enkel – men den er et reelt, prisvenligt og stadig mere seriøst alternativ i Bourgogne” er Marks vurdering.
Dyrket på gode kalkmarker og gamle stokke kan Aligoté levere en vin, der er langt mere interessant, end dens ry antyder. Et flot eksempel var Hans Christian Ambjergs rene Aligoté-hvidvin, som viste druen fra sin mest præcise og mineralske side.
De europæiske alternativer
Europa er Bourgognes nærmeste slægtning. Det er her, man finder vinområder, der deler den samme kølige nerve, de kalkrige jorde og de markante døgnsvingninger, som giver Chardonnay sin karakteristiske præcision.
Fra Loire-dalens knitrende mineralitet til Alto Adiges bjergkølige stramhed og de tyske sydregioners elegante friskhed ligger der en fælles forståelse af, at stor hvidvin ikke handler om power, men om proportioner.
Balance frem for volumen. Finesse frem for fylde.
Europa er stedet, hvor vinmagerne arbejder med naturens detaljer — jordens tekstur, druens renhed og klimaets små forskydninger — og i det arbejde opstår de hvidvine, der kommer tættest på Bourgognes DNA uden at efterligne det.
Faktaboks: Tyskland – Baden & Pfalz
Baden er Tysklands tredjestørste vinregion og strækker sig over 400 km fra nord til syd. Området er præget af stor geografisk variation og opdelt i ni underzoner, hvilket giver plads til mange forskellige udtryk og traditioner. Det er et af de mest solrige områder i landet, og har historisk haft tæt forbindelse til både fransk og tysk vintradition.
Pfalz ligger vest for Rhinen, og er Tysklands næststørste vinregion. Det er et dynamisk område med både klassiske landsbyer og moderne producenter, og det har i de senere år markeret sig som en af de mest innovative og internationalt orienterede regioner i tysk vin.
Tyske Chardonnay’er har gennemgået en revolution de sidste 15 år.
Mindre fad, mere præcision, køligt klima – en slags moderne Bourgogne i tysk fortolkning. Hold øje med Weingut Andres fantastiske Chardonnay vine fra Pfalz, er Marks anbefaling.
Faktaboks: England – Sussex, Kent, Hampshire
Sussex er Englands mest profilerede vinområde og hjemsted for flere af landets mest anerkendte producenter. Området er kendt for sin kalkrige jord og sydvendte skråninger, som minder om forholdene i Champagne. Sussex har opnået sin egen beskyttede oprindelsesbetegnelse (PDO), og er i dag synonym med engelsk vin i topklasse. Deres mousserende vine er et must at smage.
Kent kaldes ofte “Englands have” og har en lang tradition for landbrug og frugtavl – nu også vin. Regionen har et voksende antal vingårde, og er kendt for sin kombination af tradition og innovation. Kent er blandt de mest besøgte vinområder i landet, og har spillet en central rolle i at bringe engelsk vin på verdenskortet.
Hampshire er mindre i omfang, men har markeret sig med nogle af de mest ambitiøse og kvalitetsdrevne producenter i England. Området er præget af bølgende landskaber og kalkholdige jorde, og det tiltrækker i stigende grad opmærksomhed fra både vinelskere og investorer.
Kalk, kølige vintre og lange modningsperioder giver vine, der minder om Chablis’ spændstighed.
En af de mest lovende hvide regioner i dag.
Faktaboks: Italien Alto Adige
Alto Adige er Italiens nordligste vinregion og bærer tydelige spor af sin østrigske fortid – både sprogligt og kulturelt. Regionen ligger i Alperne, og er kendt for sin præcision, orden og kvalitetsbevidsthed. Her mødes italiensk og tysk vintradition i et landskab af dramatiske bjergsider og små familieejede vingårde. Alto Adige har markeret sig som en af de mest raffinerede og internationalt orienterede vinregioner i Italien, og hvidvin en stor del af identiteten.
Regionen er kendt for sine friske, præcise og mineralske hvidvine, ofte dyrket i højder op til 1.000 meter.
Der produceres hvidvin på både lokale og internationale druer, og området har ry for at levere noget af Italiens mest elegante hvidvin.
Faktaboks: Spanien – Galicien
I regionen Rías Baixas i Galicien, dyrkes druen Albariño, hvor den nyder godt af en granitholdig jord og havets nærhed. Rías Baixas er opdelt i fem underzoner, og mange producenter arbejder med små parceller og lav intervention for at fremhæve terroiret.
Terroiret giver vine med høj syre, citruspræg og en saltet mineralitet, der gør den ideel til skaldyr og fisk.
Albariño har vundet international anerkendelse, og omtales ofte som Spaniens svar på hvid Bourgogne – bare med en maritim accent.
De globale alternativer uden for Europa
Hvis Europa er Bourgognes familie, så er resten af verden dens ambitiøse kolleger. Her findes regioner, der ikke er fanget i århundredgamle traditioner, men som arbejder frit, kreativt og terroir bevidst.
Det er her, man virkelig fornemmer den globale bevægelse mod mere elegante, mineralske og præcise hvidvine – vine, der ikke imiterer Bourgogne, men som stræber efter deres eget udtryk i samme kvalitetsniveau.
“Det er uden for Europa, du ser eksperimenterne. Det er her modet til at tænke nyt findes, og det giver vine, der overrasker.” udtaler Mark med et smil.
Faktaboks: New Zealand
New Zealand har kun omkring 24.000 ha vinmarker, men prioriterer kvalitet over kvantitet, og mange producenter arbejder bæredygtigt og med lav intervention.
Landet har et køligt, maritimt klima, som giver ideelle betingelser for hvidvinsproduktion med høj friskhed og aromatisk intensitet.
New Zealand er kendt for Sauvignon Blanc, men Chardonnay fra Marlborough er et af de mest undervurderede hvide alternativer til Bourgogne.
Faktaboks: Canada – Niagara og Okanagan Valley
Niagara Peninsula (Ontario) er Canadas mest etablerede vinregion, og ligger ved bredden af Lake Ontario. Området har en lang tradition for vinproduktion og er især kendt for sine elegante hvidvine og verdensberømte icewines. Kombinationen af køligt klima, kalkholdig jord og nærhed til søen skaber ideelle betingelser for vine med friskhed og finesse. Regionen huser over 100 vingårde, og er et centralt omdrejningspunkt for canadisk vin i øst.
Okanagan Valley (British Columbia) strækker sig langs en smal sø omgivet af bjerge, og er i dag epicenter for vin i det vestlige Canada. Klimaet er tørt og solrigt, hvilket giver hvidvine med moden frugt, klar syre og mineralsk præcision. Regionen er præget af små, kvalitetsdrevne producenter og stor geologisk variation, hvilket gør den til en af de mest dynamiske vinregioner i Nordamerika.
Begge områder er nogle, som Mark har en stor forventning til.
Faktaboks: USA – Oregon og Washington
Oregon er den kølige slægtning, især Willamette Valley, laver i dag nogle af de mest Bourgogne-inspirerede Chardonnay’er uden for Europa. Klimaet er køligt, jordbundet kompleks og vinmagerne arbejder med spontan gæring, minimal intervention og diskret brug af fransk eg.
Stilen er ren, præcis og mineralsk – med citrus, grøn pære og en flintet rygrad, der giver vinene en næsten burgundisk energi.
”Mange sværger til især amerikansk Chardonnay, men pas på i Californien”. Gå ikke sydligere end Sonoma, da vinene i min optik bliver for varme og syreforladte” pointerer Mark.
Washington State er varmere end Oregon, men markernes høje beliggenhed og kølige nætter giver Chardonnay med en smuk balance mellem solmoden frugt og fast syre.
Stilen er lidt fyldigere, ofte med stenfrugt og mere volumen, men stadig rank nok til at tiltale Bourgognedrikkere, der søger et alternativ med lidt mere varme.
Fremtiden for hvid Bourgogne – mellem fornyelse, bekymring og uundgåelige prisstigninger
Ser man frem mod de næste 5–10 år, tegner der sig et Bourgogne i forandring. Stilistisk bevæger regionen sig mod noget mere organisk og eksperimenterende, båret af en ny generation af producenter, der er langt mere villige til at udfordre traditionerne.
“De unge vinmagere arbejder i forskellige retninger,” siger Mark. “Det gør paletten bredere og vinene mere varierede, end vi har set før.”
Resultatet bliver sandsynligvis et Bourgogne med endnu større spændvidde: fra de knivskarpe og mineralske til de mere teksturede og personlige udtryk, hvor terroiret stadig er den røde tråd.
Prisudviklingen er derimod et mere komplekst kapitel. Mark forventer perioder med “pustepauser”, hvor priserne stabiliserer sig, men han er også realistisk: den generelle retning vil fortsat være opad.
Efterspørgslen er global, produktionen lille, og når naturen samtidig slår hårdt, bliver hver høst endnu mere sårbar. Der vil altid være et pres opad, selv når markedet står stille.
Klimaforandringerne er allerede en reel faktor, og de påvirker både stil, produktionsmetoder og mentalitet i Bourgogne. De yngre producenter indfører nye teknikker for at modstå varme, vandstress og ustabilt vejr, og selv under dette pres formår de stadig at fremhæve Bourgognes unikke terroir.
“De er fantastisk dygtige til at få jorden til at tale – også når forholdene ændrer sig,” fortæller Mark.
Men bekymringen er til at tage og føle på. Mange vinbønder ser mod fremtiden med ægte uro.
“De er meget bekymrede. Ingen tvivl,” siger Mark. “De ved ikke, i hvilket tempo forandringerne kommer, eller hvordan stokke og jord vil reagere. Det er en hård og uforudsigelig tid for alle, der dyrker afgrøder i områder, hvor man før kunne regne med vejret.”
Fremtiden for hvid Bourgogne står derfor på tre ben: større stilistisk frihed, fortsatte prisstigninger og en kamp mod klimaet, som ingen helt ved, hvordan ender.
Men én ting er sikker: terroiret, historien og passionen forbliver uforanderlige ankerpunkter i et landskab i bevægelse.
Marks Personlige Favoritter
At vælge én eneste hvid Bourgogne til sin egen kælder er næsten et urimeligt spørgsmål. Det er som at skulle vælge mellem sine børn, og Mark lægger heller ikke skjul på, at det gør lidt ondt at svare.
Men når han presses, er der alligevel én flaske, der står klarere end de andre.
“Det er uhyggeligt svært – og egentlig også lidt tarveligt,” siger han med et smil.
“Men hvis jeg skal vælge, så må det blive Dominique Laurents Beaune 1er Cru ‘Les Reversées’ Vieilles Vignes.”
Det er en vin med både personlig og faglig betydning. Han fik den serveret til sit bryllup, og siden har den fulgt ham gennem adskillige årgange.
Hver eneste gang bekræfter den, hvorfor den er en sand darling: dybde, balance, lag på lag af tekstur – og stadig nogenlunde til at betale, selv om prisen som alt andet i Bourgogne, er kravlet op.
“Det er en topvin fra en stor kommune, og selvom den ikke er så billig som før, er den stadig til at komme i nærheden af for almindelige dødelige,” siger Mark.
Når snakken falder på vine, der kan bære samme respekt uden for Bourgogne, er Mark overraskende hurtig i sit svar – og overraskende klassisk.
“Hvis det skal være hvidvin, så vælger jeg en Bordeaux med alder,” siger han.
“Gerne en Le Plantieres du Haut-Brion fra 1974.”
Det er en vin, der viser, hvad tid og tålmodighed kan gøre ved hvid Bordeaux: dyb, voksagtig kompleksitet, nødder, citrusolie og en udvikling, der næsten føles uendelig.
Men han har også en yngre favorit – en vin, der repræsenterer den moderne white wine movement med samme kvalitetssans:
“Hvis det skal være friskere og yngre, så bliver det Single Vineyard Plot 101 Sauvignon Blanc fra Rimapere. Det er deres specialcuvée fra Marlborough i New Zealand, og den har noget særligt, noget rendyrket og præcist.”
Marks Anbefalinger – Seks Vine der Viser Vejen
Når man spørger en vinhandler som Mark om konkrete anbefalinger, bliver svaret sjældent simpelt.
Men her giver han sit bud på seks flasker, der tilsammen skaber et lille kompas i den hvide vinverden: fra de friske og ranke til de fyldige og fadlagrede – og videre til klassikere, value-flasker og en outsider fra den nye verden.
Friske stilarter – renhed, syre og nerve
Albert Grivault – Bourgogne Blanc (Meursault)
En vin, der leverer Meursaults dyder i miniature: mineralitet, klarhed og en rank struktur. Et forbavsende højt niveau for kategorien.
Alain Geoffroy – Bourgogne Blanc (Chablis)
Skal det være helt sprødt, er dette flasken. Flint, kalk, citronskal og Chablis’ signaturpræg af våd sten. En vin, der smager renere end prisen antyder.
Begge vine er et god bud på en introduktion til de hvide Bourgognevine, og man får forholdsvis meget vin for sine penge. Vinene indfanger den kølige, mineralske og rene stil, som mange forbinder med Bourgognes mest appetitlige udtryk.
Fyldige og fadprægede stilarter – tekstur, varme og dybde
Hvis man foretrækker en vin, der fylder munden ud med volumen, smør og cremet tekstur, anbefaler Mark disse to:
Weingut Andres – “Haardt” (Pfalz)
Ikke Bourgogne – men et stærkt bud på den moderne, fyldige stil, hvor fadet bruges dygtigt. Tysk præcision kombineret med charme og varme.
Dominique Laurent – Beaune 1er Cru “Les Reversées”
Marks egen kælderfavorit og en vin, der i år efter år beviser sit format. Fyldig, kompleks og stadig økonomisk mulig at nå – hvis man er hurtig.
Benchmark: Klassisk Bourgogne, når den er størst
Når man vil forstå, hvor højt niveauet i Bourgogne egentlig kan være, anbefaler Mark disse to flasker som pejlemærker:
Guy Amiot – Chassagne-Montrachet 1er Cru “Les Caillerets”
Pulserende mineralitet, floral elegance og raffineret dybde. En reference for Chassagne. Albert Grivault – Meursault 1er Cru “Perrières”
Et af Bourgognes mest mytiske terroir. En vin med energi, lagringskraft og en præcision, der er tæt på det perfekte
Value-for-money: Når Bourgogne stadig er til at komme til
De små kommuner leverer stadig overraskelser — Mark fremhæver disse to flasker som ideelle køb:
Dominique Laurent – Marsannay
En vin med karakter og nerve, der viser, hvorfor Marsannay er kommet i fokus. Et af de bedste køb under Côte de Beaune-niveauet.
Hubert Lignier – Saint-Romain “La Combe Bazin”
Røverkøb. Kalk, friskhed, blomster, og klassisk Bourgogne-struktur uden prischokket.
Outsideren – Bourgogne-stil uden for Bourgogne
Som et bud på en hvidvin, der ikke forsøger at imitere, men alligevel lever i samme elegante felt, vælger Mark:
Niew Vineyards – Chardonnay (Oregon)
Kølig frugt, præcis syre og en subtil flintet note. Et eksempel på, hvor godt den nye verdens Chardonnay kan være, når terroir og vinmager vil det samme.
Kan man drage en konklusion?
Måske – hvid Bourgogne står i dag som et af vinverdenens mest ikoniske udtryk. Ikke kun på grund af smagen, terroiret eller historien – men fordi vinene repræsenterer noget større.
De repræsenterer idéen om, at et sted på jorden kan være så unikt, at intet andet helt kan duplikere det. Et sted, hvor jord, klima, kultur og håndværk smelter sammen i en sjælden balance.
Gennem samtalen med Mark bliver det tydeligt, at Bourgogne ikke kun er vin på flaske – det er et kulturelt fænomen, der har nået den højeste anerkendelse blandt vinfolket.
Men samtidig er verden blevet større. Verden har lært at forstå terroir. Verden har lært at arbejde med finesse, mineralitet og syrestruktur.
Fra Galiciens granitklipper til Oregons vulkanske skråninger, fra Englands kalkholdige højdedrag til Japans præcisionslandskab har vinproducenter skabt deres egne svar på det, som gør Bourgogne magisk.
Og ja, Japan producerer vin – og de er dygtige til det. Det må blive til en artikel du kan læse på ManSphere en gang i det nye år.
Og i en tid, hvor priserne stiger, hvor høstudbytterne svinger, og hvor efterspørgslen aldrig har været større, giver det mening at løfte blikket mod disse alternative horisonter.
For når man søger alternativer til hvid Bourgogne, søger man ikke bare en smag.
Man søger følelse. Balance. Renhed. Perfektion. Noget ingen andre formår at skabe.
Mark formulerer det klarest:
“Bourgogne er unik. Det vil det altid være. Men verden laver i dag hvidvine, der fortjener at blive drukket med samme respekt. Bourgogne er originalen – men de bedste alternativer er blevet en del af samtalen.”
Og Bourgognes fremtid
Bourgogne vil fortsætte med at fascinere, tiltrække og begejstre. Priserne vil sandsynligvis ikke falde, højst tabe pusten for så at fortsætte op.
Produktionen vil ikke stige, der er ikke mere at give af – så hvor ender det? Det er det fremtidsspørgsmål, som alle vinelskere stiller.
Mark svarer diplomatisk:
“Vi kommer nok ikke til at se hvid Bourgogne blive billigere. Og det er heller ikke sikkert, at det skal. Men jeg håber, at der fortsat vil være steder, hvor almindelige mennesker kan finde adgang til Bourgogne-universet.”
Det er her de skjulte perler – Saint-Aubin, Rully, Montagny og Viré-Clessé – bliver endnu vigtigere. Og hvor alternativerne udenfor Frankrig bliver en reel nødvendighed.
Det er ikke et valg mellem Bourgogne og resten af verden. Det er en mulighed for at sætte begge dele i perspektiv. For når alt kommer til alt, handler det ikke om at finde en erstatning for Bourgogne.
Det handler om at udvide sin horisont – og opdage, at storhed i vin kan tage mange former.
