En søndag hvor familien var en tur ned ad Købmagergade, blev der stoppet op ved en Normal butik. Her skulle jeg ikke med ind, så jeg gik lidt længere ned ad gaden, og blev draget af en pladebutik. Jeg har gået med en ide om at lave en artikel om LP’en og samlermanien omkring den, og tænkte at jeg lige ville se, om det var her, artiklen skulle udspringe fra.

I Accord butikken stod nok 20 kunder og bladrede i LP’er og CD’er, og her blev jeg mødt af den genkendelige lyd fra min ungdom, hvor fingre bladrer gennem stakke af LP’ere og afgiver den der flaff-flaff lyd, mens også den mere skarpe snip-snap fra CD-jewelcases var lige så genkendelig. To formater, to forskellige klangverdener, der hver især fortæller en historie om tid og teknologi, om tålmodighed og tempo.

Der var også duften. En tung, genkendelig blanding af vinyl og plast. En duft som for alle os, der voksede op med musik i fysisk form, er tæt på magisk. Den duftede af fritid, ungdom og forventning. Af at stå i TP Music Marked på Gl. Kongevej med hovedtelefoner på og forsøge at beslutte, om jeg havde råd til begge plader jeg havde fundet, eller om jeg måtte nøjes med den ene. Et øjeblik blev jeg ført 40 år tilbage i tiden.

Det var i den stemning af nostalgi, at jeg mødte Brian, direktøren for Accord – en mand, der har viet næsten hele sit liv til musik, plader og de mennesker, der samler på dem. Den duft og lyd, jeg mærkede i butikken, blev et billede på hele interviewets tema: hvordan det fysiske møde med musik – sanserne, historierne og fællesskaberne – stadig giver mening i en digital tidsalder.

Fra praktikant til direktør

Brian er 46 år og i dag direktør i Accord – den traditionsrige københavnske kæde af pladebutikker, hvor både nyt og brugt musik lever side om side. Vejen ind i musikkens verden, begyndte i1994 som erhvervspraktikant på Østerbrogade, hvor der tidligere også lå en Accord butik. Under sin studietid havde Brian et deltidsarbejde i butikken, der senere blev til et job som butikschef på Amager.

I 2011 købte han sig ind i virksomheden, og da den tidligere ejer, Uffe gik bort i 2018, overtog børnene Uffes andel, og i dag driver Brian virksomheden sammen med dem.

Kæden beskæftiger omkring 30 medarbejdere fordelt på to butikker med brugte plader, CD’ere og film på henholdsvis Vesterbrogade og Nørrebrogade, Sound i Fiolstræde der primært sælger nye udgivelser, en webshop samt en lagersalgsbutik på Købmagergade i København med dynamisk prisfald, hvor de mange overskudstitler fra indkøbte samlinger rulles ud i månedlige omgange.

Det er nemlig sådan, at kommer en kunde ind med en pladesamling på 500 plader, så kan Accord måske sælge de 200 i de to butikker, mens de sidste 300 sælges i Købmagergade til gode priser.

Selv om websalg og sociale medier fylder, insisterer Brian på den fysiske oplevelse: at kunne lytte i butikken, vende coveret i hænderne og tale med et levende menneske, der ved noget. Accord har lyttepositioner, afspillere og – for nye plader, som af gode grunde ikke kan åbnes – iPads og hovedtelefoner, så man kan tjekke musikken digitalt, inden man køber den på vinyl.

»Vi har fire fysiske forretninger og en webshop – ikke omvendt,« siger han. »Det afgørende er mødet over disken. Der er ikke noget mere taktilt end et menneske, der hjælper dig med at finde den rigtige plade.«

Fra storhed og fald til et comeback i det skjulte

LP’en blev lanceret i 1948 af Columbia Records, og markerede begyndelsen på en ny æra i musikkens historie. Hvor de gamle 78’ere kun kunne rumme tre minutter pr. side, gjorde mikroriller og 33 1/3 omdrejninger i minuttet det nu muligt at samle op til 23 minutters musik på én side.

Den første udgivelse i det nye format var Mendelssohn: Violin Concerto in E Minor, Op. 64, spillet af Nathan Milstein og New York Philharmonic under ledelse af Kapelmester Bruno Walter. Valget var symbolsk: et klassisk værk med dybde og dynamik, der kunne vise den nye teknologis styrke – højere lydkvalitet, mindre støj og længere spilletid.

Kort tid efter, faktisk samme år udkom den første ikke-klassiske indspilning i det nye format med “The Voice of Frank Sinatra.” Udgivelsen var en milepæl, og markerede begyndelsen på LP’ens rolle som bærer af populærmusik, jazz, rock og senere alle tænkelige genrer.

Med LP’en blev det for første gang muligt at høre et helt værk uden afbrydelser, og dermed blev musikoplevelsen noget, man kunne fordybe sig i. Ikke bare en samling sange, hvor der hele tiden skulle skiftes plade, men et sammenhængende værk – et album.

Klassik musik i 60’erne og 70’erne var ikke noget, der tiltrak de unge, men da Chuk Berry, Buddy Holly, Elvis Presley og bl.a. The Beatles kom på vinyl, så kom der virkelig fart i LP-salget til de unge.

LP’en var kongen i 60’erne og 70’erne, og stod stærkt helt ind i 80’erne. Først i begyndelsen af 90’erne – i Danmark især fra midten af årtiet – tabte formatet for alvor terræn til CD’en. I de år blev vinyl i mange butikker afhændet – priserne styrtdykkede. Accord solgte, som andre butikker, billigt ud, men gav aldrig slip helt slip i håbet. Noget af det bedste materiale, de gode og sjældne titler blev gemt væk i troen på en ny bølge.

Vinylens storhedstid og globale salgstal

I 1978 alene blev der solgt over 300 millioner LP’er på verdensplan.

I USA, som var det største marked, blev der i 1981 solgt omkring 230 millioner vinylplader.

Globalt anslås det, at der i peak-årene blev solgt mellem 300 og 500 millioner LP’er årligt, afhængigt af opgørelsesmetode og om man inkluderer EP’er og singler.

Salget faldt drastisk fra midten af 1980’erne og frem, især med CD’ens indtog.

I 2006 var vinylsalget i USA nede på under 1 million enheder.

Men siden 2010’erne har vinyl fået et comeback, og i 2024 var vinyl igen det mest solgte fysiske musikformat i flere lande.

Den bølge kom. Ifølge Brian har kurven peget opad siden 2007 – med et tydeligt ryk omkring 2016 og formatet er blevet et legitimt valg for nye lyttere.

“Folk siger stadig: ‘Hvor er det fedt, at vinylen er på vej tilbage – men sandheden er, at den har været tilbage i snart tyve år – og det er fantastisk for os. Det føles nyt for mange, og det må det gerne blive ved med at være.”— Brian, direktør i Accord

Tidligere blev CD’en udskældt for at lyde kold og klinisk, og ikke eje den varme tone som LP’en udstrålede. I dag er teknologien forbedret, masteringerne mere præcise, og mange nyere anlæg trækker en varme og detaljerigdom ud af formatet, som de første generationer ikke kunne. »Lyden på nye CD-udgivelser er faktisk blevet virkelig god,« siger han, »men det er oplevelsen, der adskiller sig. Vinylen kræver noget af dig.«

Den allerførste kommercielle musik-CD, der blev udgivet, var Billy Joels album 52nd Street. Den blev lanceret den 1. oktober 1982 som en del af Cd-formatets debut og udviklet i samarbejde mellem Sony og Philips

At sætte en plade på er et bevidst valg – et lille ritual. Du tager coveret frem, tager pladen ud af sleevet, mærker vægten, lægger pladen på tallerkenen og sænker nålen. Så sætter du dig. Du lytter, ikke i baggrunden, men som hovedaktivitet. Det kræver tilstedeværelse – og belønner med en anden form for fordybelse. Hvor streamingen lader dig springe videre efter 15 sekunder, opfordrer vinylen dig til at blive. Du lytter hele siden færdig, fordi det er sådan, værket er tænkt: som en helhed.

”Jeg tror ikke, jeg tager en plade frem for kun at høre et nummer eller 10 sekunder af hvert nummer. I min verden findes ikke noget værre, end du er til en fest, og der er en eller anden der skal styre Spotify. Du hører 20 sekunder af hvert nummer, og så tænker du: den her, og den her – og det er trættende”

Top-10 mest solgte albums i verden (fysiske eksemplarer)

1.Thriller – Michael Jackson (1982)
Ca. 47 millioner solgte eksemplarer. Verdens mest solgte album nogensinde, med ikoniske hits som “Beat It” og “Billie Jean”

2.Their Greatest Hits (1971–1975) – Eagles (1976)
Ca. 41 millioner. En samling af bandets største sange fra deres tidlige år

3. Hotel California – Eagles (1976)
Ca. 32 millioner. Indeholder den legendariske titelmelodi og andre klassikere

4.Come On Over – Shania Twain (1997)
Ca. 29 millioner. Det bedst sælgende countryalbum nogensinde

5.Led Zeppelin IV – Led Zeppelin (1971)
Ca. 29 millioner. Inkluderer “Stairway to Heaven”, en af rockens mest kendte sange

6.The Bodyguard (Soundtrack) – Whitney Houston (1992)
Ca. 28 millioner. Drevet af Houstons kraftfulde vokal og “I Will Always Love You”.

7. Rumours – Fleetwood Mac (1979)
Ca. 27 millioner. Et af de mest anerkendte og indflydelsesrige rockalbums

8.Saturday Night Fever (Soundtrack) – Bee Gees m.fl. (1977)
Ca. 27 millioner. Definerede disco-æraen med sange som “Stayin’ Alive”

9.Bat Out of Hell – Meat Loaf (1977)
Ca. 26 millioner. En teatralsk rockklassiker med dramatisk vokal og produktion.

10.Back in Black – AC/DC (1980)
Ca. 25 millioner. Et af de mest succesfulde hard rock-albums nogensinde.

Kilde: Soundwear.dk

Fra kompletist til passioneret lytter

Som ung var Brian kompletist. Depeche Mode var ankeret, og samlingen talte mere end tusind forskellige vinyl og CD-udgivelser med bandet. Metallica var den anden grundpille i Brians samling, og i den periode lærte han alt om værdien af presninger, nationale variationer og små forskelle i cover, label og mastering.

I dag har Brian solgt det mest fra, så nu er det de plader, som betyder noget, der står tilbage i samlingen. De er naturligvis organiseret efter genre og i alfabetisk orden. Han har beholdt de plader, der betyder mest personligt – udgivelser med affektionsværdi, første pres af favoritkunstnere og enkelte historiske album, der markerer vigtige musikalske øjeblikke.

Han har med tiden skilt sig af med store dele af de rene samlerobjekter og fokuserer nu på værdi i brug – musik, han reelt sætter pris på og lytter til.

»Jeg vil hellere have færre plader, jeg faktisk spiller,« siger han. »Det handler ikke om antal, men om at have de rigtige ting.«

I dag afspejler hans samling en balance mellem fordybelse og kuratering. Han kalder det selv et levende arkiv – et sted, hvor både musik og minder opbevares, men også bruges. Lysten styrer stadig – i perioder med Carcass og Dj Krush, men også Coltrane, 70’er-klassikere og engelske underground-dance-rødder – men uden dogmer eller jagt på kvantitet.

Vinylen handler for Brian om nærvær, erindring og identitet: Tidlig morgen i køen foran HMV en regnfuld udgivelsesdag; skuffelsen da han kom hjem, og udgivelsen ikke var som håbet på, men som senere blev en af yndlingspladerne; at vende pladen og høre værket igen og igen.

»Musik er følelse og lyst – ikke en aktie,« siger han. »Når jeg tager en plade ned, vælger jeg at være lytter.«

Nørderiet omkring musik og vinyl har ændret karakter. Hvor det engang blev set som en isoleret passion for få, er det i dag blevet et fællesskab med sin egen sociale kode. Accord fungerer som en slags klubhus for samlere, DJs og almindelige lyttere. Folk udveksler viden, viser hinanden sjældenheder og deler anekdoter om, hvor de fandt netop den udgave af en plade. Det handler ikke længere kun om at eje – men om at forstå, formidle og bevare.

For de mest dedikerede nørder ligger fascinationen i detaljerne: matrixnumre i rillen, etikettens farvenuancer, forskelle på britiske og japanske pres, eller en fejl i trykket, hvor en sangtitel er stavet forkert. Nogle jager de såkaldte misprints eller “wrong speed”-fejl, hvor pladen blev skåret ved forkert hastighed, mens andre går op i inner sleeves, katalognumre og inserts. Selv små variationer kan afgøre, om en plade er 100 eller 10.000 kroner værd.

»Det er som arkæologi,« siger Brian. »Du leder efter spor, detaljer og historier, der gemmer sig i materialet.«

Kort om piratkopier

Depeche Mode var et af de mest omfattende bands at samle på, men The Beatles overgår alle. De er blevet genoptrykt så mange gange, i så mange forskellige lande med forskellige covers, og dertil skal lægges deres enorme singlekatalog, og alle de piratoptagelser, der også er udgivet på mindre lyssky pladeselskaber, der primært var beliggende i de asiatiske lande.

Her tænker du som læser og udenforstående måske, at en piratoptagelse med en håndholdt mikrofon ikke kan være interessant for en samler – men der tager du fejl. Disse plader kan være særligt eftertragtede fordi de bl.a. kun findes i et lille oplag, og her kan nørden sidde og lytte til, ikke kun musikken, men også hvad bandet siger mellem numrene på en udgivelse, der er forundt de få.

Den stereotype “midaldrende mand med fuld bankbog og et udbetalt hus” er ikke længere en dækkende betegnelse for samleren. Accord møder alle typer i deres butikker, dog fortsat med et overtal af det mandlige segment repræsenteret i alderen 40-60 år.

Et særligt kapitel i vinylens historie tilhører DJ’erne. De har altid haft en tæt forbindelse til plademediet – både som brugere og som samlere. Hvor nogle samler på sjældne udgivelser for at bevare dem, samler DJ’en for at bruge dem. Det er arbejdsredskaber, men også trofæer.

Brian fortæller, at mange af de DJ’s, der handler hos Accord, stadig insisterer på at spille på rigtige plader. “De ægte DJ’er har aldrig lagt vinylen fra sig,” siger han. “De skal kunne mærke musikken i hænderne. Det handler om rytme, vægt og kontrol – ikke bare om at trykke på en knap.”

I 1990’erne forsvandt pladespillerne fra mange klubber, da musikken flyttede over på CD og siden computer. Men de senere år er vinylen igen blevet et statussymbol blandt DJ’s. De går på jagt efter originale presninger, særlige remixudgaver eller B-sider, som aldrig fandt vej til streamingtjenesterne. På den måde smelter samlertrang og kreativitet sammen: hver plade bliver både et værktøj og et stykke musikhistorie.

Et af de mest ekstreme eksempler på samlermani findes i Japan, hvor en mand gennem flere årtier har samlet på The Beatles’ White Album – og udelukkende den plade. Han køber et nyt eksemplar hver gang, han ser den, uanset stand, presning eller land. I dag menes hans samling at tælle over 1000 udgaver af det samme album.

Fascinationen handler ikke kun om musikken – for den er jo stort set identisk – men om variationerne: små forskelle i presning, papirtype, skrift, labels og serienumre. Hver udgave repræsenterer en brik i et enormt puslespil, hvor det handler om at have alle versioner.

Som Brian siger: “Der findes altid nogen, der tager det et skridt længere. For nogle handler det om musikken, for andre om historien – og for nogle få om selve besættelsen.”

LP-coveret som kunst og kultur

LP-coveret har altid været mere end bare emballage – det er en vigtig del af musikoplevelsen. I det store format får kunst, grafik og fotografi lov til at fylde, og mange covers er i dag lige så ikoniske som musikken selv. Fra Andy Warhols banan på The Velvet Underground & Nico, over Hipgnosis’ surrealistiske Pink Floyd-designs til Peter Savilles minimalistiske New Order-æstetik.

Et godt cover kan definere en kunstner, skabe genkendelse – og blive et samlerobjekt i sig selv.

For samlere betyder coverets tilstand, tryk og udgave meget. En førsteudgave med original inner sleeve, korrekt label og ubrudt spine kan være langt mere værd end et senere genoptryk. Og enkelte covers – som Scorpions’ censurerede Virgin Killer – er blevet kulturhistoriske markører, fordi de udfordrede normer.

Et andet cover som jævnligt nævnes i samlermiljøet er The Beatles’ Yesterday and Today med det såkaldte “Butcher Cover”, hvor bandet poserer med dukkehænder og kød, blev hurtigt censureret væk, og de få originale omslag er i dag blandt verdens mest værdifulde LP’er.

10 ikoniske album covers gennem tiden

The Beatles – Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band (1967)

The Beatles – Yesterday and Today med det såkaldte “Butcher Cover”(1966)

Pink Floyd – The Dark Side of the Moon (1973)

The Velvet Underground & Nico (1967)

Nirvana – Nevermind (1991)

Joy Division – Unknown Pleasures (1979)

David Bowie – Aladdin Sane (1973)

The Rolling Stones – Sticky Fingers (1971)

Miles Davis – Bitches Brew (1970)

Led Zeppelin – Houses of the Holy (1973)

Vi ville rigtigt gerne have gengivet nogle af album coverne, men desværre er de underlagt licensrettigheder. Er du nysgerrig på de enkelte udtryk, så anbefaler vi, at du selv finder dem på nettet, desværre.

Brian beskriver coveret som pladens visuelle ansigt: »Når du tager en plade frem, er det første du møder ikke musikken, men billedet. Det skaber forventning og stemning. Du holder kunsten i hænderne, før du hører den.«

Hos Accord oplever de, at mange kunder netop forelsker sig i helheden: vægten, materialet, duften, coveret, inner sleeve – hele pakken. Coveret gør pladen til noget, du kan se og føle, ikke kun høre. Det er derfor, vinylens æstetik stadig står så stærkt, også i en tid hvor musikken for længst er flyttet ind i skyen.

Sjældne og eftertragtede plader

Blandt samlere findes der en særlig fascination af de sjældne udgivelser – pladerne, hvor små variationer, fejltryk eller begrænsede oplag kan gøre forskellen mellem almindelig interesse og ren besættelse. For de fleste handler det dog ikke kun om prisen, men om historien bag – og om følelsen af at stå med et fysisk stykke musik, som kun få andre ejer.

Brian fortæller, at visse plader nærmest har mytisk status. Et eksempel er Prince’s sorte album, som i sin oprindelige version blev trukket tilbage kort før udgivelsen i 1987, fordi kunstneren mente, den var “besat af mørke kræfter”. Den oprindelige presning eksisterer kun i få hundrede eksemplarer og handles i dag til over 100.000 kroner.

Et andet er Sex Pistols’ single God Save the Queen, udgivet på det uafhængige label A&M. Singlen blev trukket tilbage næsten øjeblikkeligt, og kun ganske få eksemplarer slap ud på markedet – i dag et af punkens mest eftertragtede stykker kulturhistorie.

Led Zeppelin’s debutalbum i den første britiske presning med turkis farvetype i logoet er et andet eksempel – en detalje, der kun fandtes på et begrænset antal eksemplarer, men som gør netop den udgave særligt eftertragtet.

Som Brian siger, er det ofte de små forskelle, der tæller:

“En farvevariant, et misprint, en label der skifter design – det er de ting, samlere går op i. Det er lidt som at samle frimærker. Der skal være noget at nørde med.”

For ham handler det dog stadig først og fremmest om musikken – og om glæden ved at finde, gemme og dele den.

De unge og vejen ind i vinylens verden

De seneste år har en ny generation fundet vej til vinylreolen. Hvor LP’en i mange år blev forbundet med nostalgi og samlere fra 60’er- og 70’er-generationen, er den i dag også blevet et nyt udtryk for identitet og nysgerrighed. Mange unge opdager musikken gennem sociale medier, ofte via TikTok, hvor et kort klip fra en sang kan starte interessen for hele kunstnerens bagkatalog.

“Jeg så to 16-årige piger købe Roxy Music og The Smiths i går,” fortæller Brian med et smil. “Det havde jeg ikke troet for bare ti år siden.”

For mange unge begynder det med én plade, ofte arvet fra forældre eller bedsteforældre. Den første samling vokser derefter stille frem – nogle køber brugt i butikker som Accord, andre finder plader på loppemarkeder eller gennem netfora. Brian anbefaler altid, at man starter med musik, man faktisk holder af, frem for at tænke på sjældenhed eller investering. “Det skal være lystdrevet,” siger han. “Man skal have lyst til at lytte.”

De, der vil lære mere, finder hurtigt fællesskaber på nettet. Facebook-grupper som Spinning Vinyl fungerer som små klubhuse, hvor samlere viser, hvad de lytter til, og udveksler erfaringer. Der findes også specialiserede grupper for genrer som dansk funk, psykedelisk rock og jazz. Og i de fysiske pladebutikker, som bl.a. Accord møder man mennesker, der meget deler ud af deres viden, ofte med samme entusiasme som i et gammeldags musikbibliotek.

At starte en pladesamling kræver hverken stor viden eller mange penge. Man kan begynde med få klassikere – Fleetwood Mac’s Rumours, Stevie Wonder’s Songs in the Key of Life eller Abbey Road med The Beatles – og lade samlingen vokse derfra. Nogle køber nye genoptryk, andre går på jagt efter de originale presninger. Det vigtigste er fornemmelsen af at stå med noget fysisk, der har vægt og betydning.

“Når du står med en plade i hånden, mærker du, at det er musik, nogen har lagt tid og kræfter i. Det forpligter dig lidt som lytter – og det tror jeg, mange unge savner i dag.” udtaler Brian.

Vinylens fremtid

I en tid, hvor næsten al musik findes et klik væk, kan det virke paradoksalt, at vinylpladen fortsat vokser i popularitet. Men netop fordi den digitale verden er så umiddelbar, får den analoge plade en ny betydning. Den repræsenterer det langsomme, det bevidste valg og den fysiske kontakt med musikken.

“Det hele går så stærkt,” siger Brian. “Derfor tror jeg, folk længes efter noget, der føles ægte – noget, man kan røre ved.”

Mens streamingtjenesterne tilbyder øjeblikkelig adgang til millioner af sange, tilbyder LP’en et rum for fordybelse. Man sætter sig, lytter, vender pladen, og mærker tiden gå. Det er ikke et opgør med teknologien, men et supplement til den – et fristed fra tempoet og den konstante tilgængelighed.

I den forstand fungerer vinylen næsten som et kulturelt modtræk til den digitale tidsånd. Den minder os om, at musik ikke kun er data, men håndværk, lyd og atmosfære. Og når unge i dag køber deres første LP’er eller CD’er, er det måske netop for at genfinde den ro, der ligger i at lytte langsomt.

Som Brian formulerer det: “Pladen er ikke på vej tilbage. Den er her bare stadig – og det siger måske mest om os andre.”

Har du fået lyst til at udforske Accord’s univers af musik og film, så skulle du tage at gå på opdagelse i deres webshop. Har du spørgsmål til enkelte pladeudgivelser eller lyst til en musikalsk dialog, så skal du være meget velkommen til at kontakte dem.