Der er intet mere menneskeligt end at løbe

“Der er intet mere menneskeligt end at løbe,” siger Nikolaj Noe. Han siger det uden store armbevægelser, mere som en rolig konstatering efter mange år i selskab med løbere, skader, comeback-historier og personlige rekorder.

“Hvis man sidder derude og har afskrevet løb, så har man fået en forkert opfattelse af kroppen – enten påduttet af andre eller af sig selv,” fortsætter han. “Alle kan komme til at løbe. Alles krop kan genopbygges til at kunne holde til det. Det er noget af det mest naturlige, vi kan sætte kroppen til.”

Ordene kommer fra en mand, der bruger stort set alle sine vågne timer på at sætte løbere i gang – og holde dem i gang.

Nikolaj, Asger og Løber Lab

Nikolaj er medejer og stifter af Løber Lab, som han grundlagde sammen med Asger i 2021. Begge er uddannede fysioterapeuter, og begge har valgt at specialisere sig i løb.

Ikke som en lille side interesse, men som omdrejningspunkt for deres arbejdsliv.

“Da vi startede Løber Lab, var jeg omkring 30,” fortæller han. “Jeg har fire børn sammen med min kone, vi bor i en lille forstad, og jeg bruger næsten alle mine vågne timer på at få sat ild under Løber Lab, så vi kan komme ud til så mange løbere som muligt.”

Løber Lab er i dag vokset til et miljø med et par og tyve medarbejdere – 14 af dem arbejder mere eller mindre på fuld tid som fysioterapeuter og trænere, resten er studiemedarbejdere og støttefunktioner.

Alle arbejder ind i den samme bygård, hvor der dagligt nørdes med løb, fysiologi, skadesmekanismer, træningsplaner og ikke mindst data.

Du finder Løber Lab i Hillerødgade, København N og på Søren Frichs Vej 40B, 8230 Aarhus.

FAKTABOKS: Sådan arbejder en Løber Lab-coach med dig

Første kontakt

• Starter altid med et telefonopkald, hvor du fortæller om dine udfordringer: skader, manglende fremgang eller manglende motivation.
• Coachen vurderer, om du hører til i genoptræning eller løbecoaching, og matcher dig med den rette specialist.

Opstartsmøde

• Foregår fysisk eller online.
• Der gennemgås mål, forventninger og dine realistiske træningsrammer.
• Coachen dykker ned i din løbehistorik – både de sidste måneder og de sidste 20 år.

Analyse og data

• Din træner ser på dine løbedata fra uret, ofte flere års historik.
• De analyserer belastning, frekvens, tempo og hop i træningsmængde.
• Sammenholdes med samtalen for at forstå præcist, hvad din krop kan tåle.

Træningsplan

• Dit program bygges efter princippet: frekvens før volumen, volumen før intensitet.
• Al træning synkroniseres direkte til dit løbeur.
• Der laves løbende justeringer ud fra både data og din feedback.

Løbende kontakt

• Du kan skrive frit til din coach – før og efter træning.
• I perioder har mange daglig kontakt, i andre kører programmet selv.
• Der kan inkluderes faste 1:1-samtaler (online eller fysisk) efter behov.

Fokus

• At støtte dig i motivation, vaner og realistiske mål.
• At få dig til at træne i dine zoner, ikke i gamle vaner.
• At forebygge skader og bygge kroppen gradvist stærkere.

Når teknologi møder klassisk fysioterapi

Spørger man Nikolaj, hvad Løber Labs mission er, taler han om et ægteskab mellem to verdener, der længe har stået lidt for sig selv: den klassiske, nære fysioterapi og de teknologiske muligheder, der ligger i ure, apps og dataværktøjer.

“Vi vil udbrede en tilgang, hvor vi kombinerer teknologien – evnen til at måle og forstå belastning – med den nære, klassiske fysioterapi,” siger han.

De oplevede hver især, at der fandtes fantastiske fysioterapeuter, som arbejdede under rammer, hvor det var svært at følge løberne tæt og bruge teknologien systematisk.

Og omvendt så de teknologi, der var rigtig god til at indsamle data, men ofte efterlod løberen alene med at tolke tallene.

Hos Løber Lab har de derfor bygget en hverdag op, hvor man både kan sidde ansigt til ansigt med en fysioterapeut i løbebukser og samtidig have løbeturene liggende i et system, der fortæller, præcist hvor meget, hvor hårdt og hvor ofte man løber.

”Vi vil både være nærværende i samtalen og til stede ude på stierne via folks ure og telefoner,” som Nikolaj formulerer det”

Hvad adskiller Løber Lab fra andre?

Der er mange tilbud til løbere: klinik-fysioterapeuter, personlige trænere, løbeklubber, apps, standardprogrammer. Ifølge Nikolaj er problemet ikke, at de er dårlige – men at de ofte står alene.

På den ene side er der den klassiske fysioterapeut på hjørnet, som man finder via Google, når knæet gør ondt. Man får behandling og nogle øvelser, måske med lidt blik for, at man løber, men sjældent et samlet løbe-setup, der følger en over tid.

På den anden side er der de mange personlige trænere, der er dygtige til deres arbejde, men ofte driver det som et lille hobbyprojekt med begrænsede fysiske rammer og tid.

Og i den tredje ende ligger de rene teknologiske løsninger: Garmin Coach, Strava Premium og de mange apps, hvor algoritmer genererer et program, der godt kan være fornuftigt – men hvor man er helt alene med at afgøre, om det passer til ens krop, liv og historik.

“Vi er højt specialiserede i løb og uddannet både nationalt og internationalt i det,” siger Nikolaj. “Det, der adskiller os, er, at vi bevidst arbejder i krydsfeltet mellem fysioterapi, præstationstræning og teknologi.”

”I Danmark kender jeg ikke andre, der rammer alle tre ben på samme måde – der er nogen, der gør noget af det, vi gør, men ikke det hele på én gang.”

Resultatet er en forretning, hvor løberne ikke kun får behandling eller et program, men et forløb, hvor begge dele hænger sammen – og hvor teknologien bruges til at understøtte relationen, ikke til at erstatte den.

“Det første møde er altid det samme – og det er ikke et fysisk møde, men et opkald,” forklarer Nikolaj. Folk har typisk skrevet, fordi de er skadet, fordi de ikke oplever den fremgang, de havde håbet, eller fordi de simpelthen ikke kan få løbeskoene på, selv om de gerne vil.

Telefonsamtalen handler om at få de vigtigste brikker på plads: Hvad er det, der fylder mest lige nu? Er det en skade, der står i vejen? Eller er det manglende retning og struktur?

De arbejder med to overordnede “hylder”: genoptræning og løbecoaching. Først skal de finde ud af, hvor løberen hører til. Derefter matcher de med en træner eller fysioterapeut i huset, som har særlige kompetencer lige dér, hvor problemet ligger.

Det følges op af et opstartsmøde – enten fysisk eller online – hvor rammerne lægges: Skal vi ses jævnligt? Skal vi kombinere med online-samtaler? Eller er det primært et skriftligt forløb?

“Omkring halvdelen kører rent skriftlig sparring, og den anden halvdel har også faste én-til-én-samtaler,” siger Nikolaj. “

I begge tilfælde kommer løbetræningen direkte ind på deres ur, hvis de har sådan et, og de har fri skriftlig sparring med deres træner. Mange skriver vi med næsten dagligt, i hvert fald i perioder.”

Hvad kan den her krop – nu og på sigt?

Når en ny, midaldrende mand sidder med Nikolaj – ofte med en historie om ondt i knæet, en gammel skade eller flere mislykkede opstarter – er det sjældent nok at høre, hvad han laver lige nu. Løber Lab vil forstå både fortiden, nutiden og drømmene.

“Vi vil gerne undersøge, hvad den her løber kan – ikke bare i dag, men også på sigt,” fortæller Nikolaj”.

Samtalen handler derfor både om de sidste måneder og de sidste årtier: Hvor meget har du løbet de seneste 3–12 måneder, og hvordan er det gået? Hvad har været svært, og hvad har været sjovt? Hvad vil du gerne kunne om et halvt år – eller et år?

Og lige så vigtigt: Hvad har du lavet de sidste 20 år? Har du spillet fodbold i årevis? Været meget stillesiddende? Trænet på højt niveau som ung? Alt sammen er med til at definere, hvilken krop man sidder overfor.

Derefter kommer den praktiske virkelighed: Hvad er dine rammer? Hvor tit kan du realistisk træne? Hvor langt kan du overskue at løbe? Er du mest til terræn eller asfalt?

Og hvor meget tid har du faktisk til rådighed i en hverdag med arbejde, familie og andre interesser?

“Hvis du fortæller mig, hvilke rammer du har, så kan jeg fortælle dig, hvordan du træner optimalt i dem,” plejer Nikolaj at sige.

Når uret fortæller sandheden

Den anden halvdel af deres nysgerrighed handler om data. Mange løbere kommer ind med flere års løbehistorik på håndleddet. Uret har fulgt dem trofast til hver eneste tur – også dem, de for længst har glemt.

“Det giver os et meget helt billede af, hvem vi sidder overfor,” siger Nikolaj. “Vi slipper for at gætte og for, at folk skal huske. Vi kan helt faktuelt se, hvor meget de har løbet, hvor ofte, hvor hurtigt og hvor meget det har svinget.”

Det gør det lettere at se mønstre i skader: Var det en lang periode med lidt for høj mængde, der gjorde det? Eller kom problemet efter én enkelt, alt for lang eller alt for hård tur?

I Løber Labs eget system måler de både den akkumulerede belastning på kort og lang sigt, fordelingen af intensitet og belastningen for hver enkelt tur.

Nyere dansk forskning peger nemlig på, at det ikke kun er den akkumulerede ugentlige belastning, der betyder noget, men også hvor hurtigt man skruer op for netop langturene.

Det passer godt med deres erfaringer fra praksis – og er bygget direkte ind i måden, de planlægger træningen på.

Mænd midt i livet og deres fejlslagne forsøg

I denne sammenhæng er det især gruppen af mænd mellem 40 og 60 år, der er interessant. Mange af dem har løbet engang – lang, hurtigt og måske på klub-niveau, måske gennemført en maraton, måske bare stabilt og regelmæssigt.

Så kom der en periode med børn, karriere og mindre bevægelse.

Flere har forsøgt at starte igen på egen hånd, ofte på samme måde, som de trænede for 10–15 år siden. Ofte med samme tempo. Og ofte med samme ambitioner.

“Det er typisk mænd, der flere gange har prøvet at slå sig på det,” siger Nikolaj. “De har kørt en måned eller to og så fået ondt. Den største barriere i den aldersgruppe er faktisk ikke tiden – børnene er tit blevet store, kalenderen lidt mere fleksibel. Det er skaderne og de fejlslagne forsøg, der har sat sig mentalt.”

Mange har mere eller mindre afskrevet løb som en mulighed. De har fået at vide, at deres knæ er slidte, at deres hælspore aldrig bliver god, eller at ryggen ikke kan holde til det.

Ofte er det først, når en ven eller nabo, der selv har haft et godt forløb, siger “prøv lige at tage ned til Løber Lab”, at de giver det et sidste skud. Og selv dér er det med en vis skepsis.

Kroppen husker noget, du har glemt

En af de mest markante udfordringer hos mænd, der skal i gang igen, ligger i spændet mellem hukommelse og nuværende kapacitet. Ikke hukommelsen i hovedet, men hukommelsen i kroppen.

“Løb er rytmisk og automatisk,” forklarer Nikolaj. “Vi tænker ikke ret meget over, hvordan vi gør. Så det er præget af, hvad vi gjorde sidst.”

Hvis sidste seriøse løbeperiode var en maratonopbygning for 15 år siden, ligger tempoet og fornemmelsen stadig i kroppen som noget naturligt.

Når man så binder skoene igen, føles det oplagt at lægge sig i nogenlunde samme fart. Problemet er bare, at kroppen ikke længere er vant til belønnings- og belastningsniveauet.

Det skaber et kompetencegab: Hovedet, nervesystemet og dets reflekser og automatiseringer tror, at man stadig er den, der trænede maraton og kunne tåle at løbe hurtigt.

Kroppen er blevet mere stillesiddende, måske tungere, og væv og sener er ikke blevet belastet gradvist nok.

I styrketræning stopper vægten én, når man ikke kan mere. I løb kan man presse sig selv meget hårdere, uden at opdage, at man har overgjort det, før skaden står i døren.

Derfor arbejder Løber Lab i begyndelsen ofte med noget så lavpraktisk som at lære folk at løbe langsomt igen. De skal finde ud af, hvor langsomt de faktisk kan løbe og stadig have det godt – og opdage, at der ikke er noget “forkert” i, at tempoet nu er langt væk fra, hvad det var for 15 år siden.

“Vi skal respektere, hvor kroppen er nu,” siger Nikolaj, “og så må tiderne og distancen komme senere.”

Kultur, sociale medier og presset om at præstere

Udover den personlige historik kæmper mange midaldrende mænd også med et kulturelt pres. Løb er ikke længere bare noget, man gør. Det er noget, man deler.

Sociale medier er fyldt med screenshots fra ure, billeder af medaljer, personlige rekorder, Ironman-logoer og ultraløb.

Mange, der kommer ind til Løber Lab, har et meget konkret mål om at slå deres gamle tider. Det kan være halvmaraton på 1.30 som 35-årig, et maraton, de er stolte af fra tidligere, eller kollegaen, der skal løbes fra til DHL.

Problemet er sjældent, at målene i sig selv er urealistiske – men at tidsrammen og den indsats, man er villig eller i stand til at lægge, ikke matcher.

Hos Løber Lab arbejder de derfor ikke kun med at sætte mål, men også med at oversætte dem til indsats: Hvis du vil løbe sådan her, hvordan skal et menneske, der gør det, så leve og træne?

“Målet kan godt være realistisk,” siger Nikolaj, “men det kræver en anden indsats, end den du lægger for dagen lige nu. Det er ikke målet, der er problemet – det er mismatch mellem drømmen og hverdagen.”

Performance vs Lifestyle

For at gøre det mere tydeligt for løberne har Løber Lab delt deres tilgang op i to overordnede spor: Performance og Lifestyle. I Performance-forløb fylder resultatmålene mest.

Her handler det om tider, placeringer og præstationer, og træningen planlægges skarpt omkring konkurrencer og tests.

I Lifestyle-forløb fylder processen mest. Her er det vigtigste, at man får løb ind som en stabil, bæredygtig del af hverdagen, at man får det godt, og at rejsen føles rigtig.

Indholdet kan ligne hinanden – både Performance- og Lifestyle-løbere kan have programmer, der tager hensyn til skader, familie, arbejde og ambitioner – men tyngden i målene er anderledes.

“I Lifestyle er det ikke så vigtigt, hvor du præcis er om et halvt år på et resultat,” siger Nikolaj. “Det er mere, hvordan det føles at være på vej derhen.”

Fælles for begge spor er, at de aldrig taler mål ned, men de er ærlige om, hvad der skal til. Og nogle gange handler forventningsafstemning også om at justere drømme, eller i det mindste tidsrammen for dem.

Frekvens før volumen, volumen før intensitet

Når forståelsen af løberen og hverdagen er på plads, begynder det konkrete træningsarbejde. Hos Løber Lab arbejder de ud fra en grundidé om, at frekvens er vejen til volumen – og volumen skal komme før intensitet.

Første skridt er altså at få løberen ud flere gange om ugen, om end kort, frem for at satse på en ugentlig lang tur. Når kroppen kan tåle det, øges længden gradvist, og først derefter begynder man at skrue mere markant op for farten.

“Belastningen fra intensitet er meget større end fra ugentlig volumen,” forklarer Nikolaj. “En lang, hurtig tur er langt mere skadesrisikabel end tre-fire mindre, rolige ture.” Samtidig kan træningsudbyttet faktisk ofte være bedre ved at fordele arbejdet ud, både fysisk og mentalt.

Programmet lægges ind i en kalender, synkroniseres til løberens ur og justeres løbende på baggrund af både subjektive oplevelser og objektive data.

Mange har perioder, hvor de skriver nærmest dagligt med deres træner – og perioder, hvor tingene bare kører og kun kræver få justeringer.

“Det vigtigste er, at der altid sidder et menneske i den anden ende, som kan hjælpe med at skelne mellem “det gør ondt, fordi jeg blev udfordret” og “det gør ondt, fordi det er ved at gå galt” forklarer Nikolaj.

Gør det en forskel at have en coach?

Man kunne spørge, om det virkelig er nødvendigt med en coach, når der findes gratis programmer, apps og artikler i hobetal.

Nikolaj er den første til at indrømme, at man godt kan forbedre sig på egen hånd. Starter man langsomt, lytter til kroppen, er tålmodig og lidt nørdet, vil de fleste opleve fremgang.

Der findes også gode digitale værktøjer, som kan hjælpe en godt på vej.

FAKTABOKS: Medlemskaber og tilbud hos Løber Lab

Løbecoaching

• For dig der vil i gang, i gang igen eller løbe mere målrettet.
• Personligt træningsprogram med løbende justeringer.
• Direkte synkronisering til ur.
• Fri skriftlig sparring med din coach.
• Mulighed for 1:1-samtaler.

Genoptræning for løbere

• Til dig med skader eller langvarige problemer som knæ, akillessene, hæl eller skinneben.
• Kombinerer fysioterapi, planlagt genoptræning og løbemæssig opstart.
• Fokus på gradvis belastning og forståelse af dine skadesmønstre.

Run Club (inkluderet for medlemmer)

• Fælles træninger et par gange om måneden.
• Varierede temaer: teknik, terræn, bakker, intervaller.
• Fællesskab med andre løbere i samme rejse.

Training Camps

• Intensive træningsdage eller weekender.
• Fokus på teknik, trail, bakker og særlige temaer.
• Ofte med gæsteinstruktører på højt niveau.

Personlig løbestil-analyse

• Bruges især ved skader eller tekniske udfordringer.
• Gennemføres på løbebånd ved fysisk fremmøde.

Forskellen ligger ofte i tempoet, man udvikler sig med, hvor meget mental energi man skal bruge på planlægning og tvivl – og i forpligtelsen. En app bliver ikke skuffet, når man springer en tur over.

Det gør ens træner på Løber Lab heller ikke – men følelsen af, at nogen følger med, ændrer adfærden.

“De fleste er meget bedre til at holde aftaler med andre end med sig selv,” siger Nikolaj. “Når folk efter et halvt år siger ‘jeg har løbet 50 procent mere, end jeg nogensinde har gjort før’, så er det ofte en kombination af et program, der justeres præcist, og der sidder et menneske på den anden side og forventer, at de prøver.”

Gadgets og gear

Selv om løb i princippet er en enkel sport, er den blevet godt og grundigt omringet af gear: ure, veste, sko, sensorer, laktatmålere. Mange, især mænd, finder faktisk stor motivation i udstyret.

Et nyt ur eller et par nye sko kan være netop den gnist, der gør, at man kommer afsted de dage, hvor sofaen kalder.

På ursiden er det ikke nødvendigt at købe de dyreste modeller. Ifølge Nikolaj kommer man virkelig langt med et ur til omkring 1.500–2.000 kroner.

De mindste modeller kan i dag det meste af det, man har brug for: vise programmet, styre zoner og pace, registrere data og sende dem videre til systemet. Resten er luksus.

Det vigtigste er, at uret gør det nemt at følge planen – ikke at det kan alt mellem himmel og jord.

Når det gælder sko, er hovedreglen, at de skal føles gode med det samme. Løbesko, der først “bliver gode” efter 200 kilometers indløb, er sjældent et godt tegn.

Sko kan flytte belastning rundt i kroppen, men de fjerner den ikke.

En sko, der mindsker belastningen i skinnebenet, kan øge den i knæet. Derfor handler det mindre om at rette kroppen ind efter en teoretisk “idealstil” og mere om at finde den sko, der føles bedst at løbe i – i tæt dialog med en fagperson, der kan oversætte fornemmelserne.

Løbeveste med små softflasks foran er på få år gået fra niche til hver mand eje. Nogle benytter dem til opbevaring, andre til væske også selv om det lige et smut rundt om søerne.

“En løbesko skal føles god, første gang du tager den på. Du skal ikke løbe 200 kilometer i en sko, før den bliver rigtig – så har du valgt forkert.”

Carbonsko har sat deres præg på løbetiderne og er blevet et teknologisk legetøj, som nogle bruger med stor glæde og andre slet ikke rører. Laktatmåling – små blodprøver eller patches, der måler mælkesyre undervejs – er blevet hverdagsværktøj for ambitiøse motionister, der gerne vil styre træningen efter fysiologi frem for mavefornemmelse.

Men for den mand, der skal i gang igen efter flere års pause, er det sjældent her, forskellen ligger. For ham er et par gode sko, et enkelt ur og et realistisk program ofte rigeligt.

Kunsten at justere sit løb i stedet for at stoppe

Skader fylder naturligt meget i Løber Labs hverdag – især hos mænd, der flere gange er blevet stoppet af den samme type smerter. De hyppigste problemer i gruppen er akillessener, svangsener samt skinnebenssmerter.

De bliver ofte beskrevet som “betændelser”, men Nikolaj gør meget ud af at nuancere den forståelse.

På dansk benytter vi i flæng begrebet betændelse i flæng om de to tilstande: inflammation og infektion. På engelsk benytter man dem korrekt og differentieret, og problemet opstår, når vi ser inflammation som en dårlig ting – for det er det faktisk sjældent.

Læs også om Simon der kører Mountainbike, en sport der forener fysik, natur og fællesskab.

Lokal inflammation er en reaktion i immun systemet, som har til formål at reparere kroppen.

På engelsk skelner man mellem infection og inflammation. Infection er bakterier, noget der skal slås ned. Inflammation er kroppens egen helingsreaktion, som blandt andet gør ondt for at tvinge os til at ændre adfærd.

Når man tror, at betændelsen i sig selv er problemet, er det nærliggende at forsøge at slå den ned med Ipren uden at justere træningen.

Men det ændrer ikke på, at man måske har løbet mere, hurtigere eller længere, end kroppen kunne nå at vænne sig til.

Grundlæggende opstår skader, når man træner hårdere, end man kan restituere fra. Det kan være, fordi man har øget den samlede ugentlige mængde for hurtigt.

Det kan være, fordi man har skruet voldsomt op for længden på den ene lange tur. Eller fordi resten af livet – søvn, stress, kost – har gjort restitutionen dårligere, selv om træningen egentlig er den samme.

I mange tilfælde er løsningen ikke at stoppe helt med at løbe, men at lave små, velovervejede justeringer: kortere ture, lavere tempo, færre bakker, flere hviledage eller bedre søvn.

Nogle gange handler det om at flytte fokus i en periode over på styrketræning eller gå-løb, uden at slippe bevægelsen.

“Den største udfordring, når folk ikke kommer tilbage til godt løb, er tit, at de reagerer alt for kraftigt på kroppens signaler,” siger Nikolaj.

Den hævede håndbremse, hvor man stopper helt hver gang, det gør ondt, kan være lige så problematisk som at ignorere smerten.

Kunsten er at kunne sige: Jeg har gjort for meget – jeg ændrer noget – og så holder jeg fast i den ændring længe nok til, at væv og sener faktisk kan nå at tilpasse sig.

Fællesskaber, løbeklubber og forpligtelse

Løbefællesskaber har haft en eksplosiv vækst. Der findes knap en café, bager eller butik, der ikke har sin egen RunClub.

Formatet er ofte nogenlunde det samme: man mødes, løber en tur på en vis længde i et nogenlunde fælles tempo, drikker kaffe og går hjem.

Det er godt, socialt og giver mange lyst til at løbe. Løber Lab bidrager også til den bølge, men med en lidt anden vinkel.

De har et medlemskab, RunClub, hvor alle, der er i forløb hos dem, kan mødes til fælles træning et par gange om måneden.

De bruger det både til at skabe fællesskab og til at give folk konkrete træningsoplevelser, de ikke ville lave alene: tekniktræning i skoven, intervaller på bakker, samarbejde med lokale klubber og stærke trailløbere.

Derudover har de deres Training Camps, hvor mindre hold arbejder fokuseret med særlige temaer.

“Fællesskab virker, men det skal bruges rigtigt. Fælles tempo passer sjældent alle, så én løber for hurtigt og en anden for langsomt. Derfor laver vi hellere intervaller og bakker, hvor alle kan arbejde i deres egen zone og stadig være sammen. Det vigtigste er ikke tempoet – det er forpligtelsen. Man springer ikke så let fra en aftale med andre.”

Samtidig er de bevidste om, at fælles pace kan være vanskeligt. Hvis fire løbere med forskellig form skal løbe den samme tur i det samme tempo, vil én næsten altid komme til at løbe for hurtigt, en anden for langsomt. Til gengæld egner intervaller og bakketræning sig godt til fællesskab, fordi alle kan løbe i hver sin zone og stadig være sammen om oplevelsen.

For mange er fællesskabet – uanset om det er i en klub, med en nabo eller med en træner – først og fremmest en måde at forpligte sig selv på. Når andre forventer, at man dukker op, gør man det. Når aftalen kun er med én selv, er det meget lettere at springe over. Det gælder i løb, som det gælder i så meget andet.

Nikolajs egen løberejse og drømmeløbene

Selv om Nikolaj lever af løb og kan tale i timevis om zoner, belastning og biomekanik, er han ikke vokset op som elitesprinter eller landsholdsløber.

Hverken han eller Asger har klassisk elitetid bag sig. De blev først for alvor fanget af løb som unge voksne, hvor det blev et frirum fra studier, arbejde og tanker.

I dag har han løbet i omkring 28 år. Hans ugentlige mængde ligger typisk mellem 40 og 60 kilometer, afhængigt af sæson og familieliv med fire børn og en virksomhed i vækst.

Nogle uger bliver det kun til 10 kilometer, andre gange er der mere luft. Fælles for dem alle er, at turene er planlagt på forhånd.

“Hvis man venter på det rette hul i kalenderen, kommer man sjældent afsted,” konstaterer Nikolaj.

Han holder af både korte og lange distancer. Han kan drømme om at forbedre sin 5-kilometer-tid, og han har løbet ultraløb op til 100 miles i bjergene.

På drømmeløbslisten står London Marathon, Marathon des Sables – et flere dages etapeløb i ørkenen – og ikke mindst UTMB Mont Blanc, et ikonisk, langt ultraløb rundt om Mont Blanc med tusindvis af højdemeter.

Men når man spørger til hans bedste løbeoplevelser, handler det sjældent kun om resultater. Det handler lige så meget om at stå i skovbrynet en tidlig morgen eller løbe langs kysten, mens solen går ned.

“Det er den oplevelse, mange drømmer om,” siger han. “At kunne løbe uden at have ondt og have det godt, mens man gør det.”

Du kan komme i gang igen, og du kan få en positiv oplevelse – måske skal du bare have en på sidelinjen, der støtter dig

Til sidst vender Nikolaj tilbage til sit udgangspunkt. Løb er en del af vores anatomi og biologi. Menneskekroppen er udviklet til at bevæge sig langt til fods.

Det betyder ikke, at alle skal løbe maraton eller ultraløb. Men det betyder, at de fleste – også dem med en dårlig ryg, et slidt knæ eller mange år på stol – kan komme til at løbe, hvis rammerne er rigtige, tempoet er klogt, og progressionen er tålmodig.

“Der er intet mere menneskeligt end at løbe,” siger han. “Og det, jeg virkelig gerne vil have ud, er, at sætningen ‘jeg kan ikke løbe’ næsten altid kun lever i hovedet. Kroppen er uenig. Den kan godt, hvis du giver den de rigtige betingelser. I stedet for at sige ‘jeg kan ikke løbe’, så prøv at sige: ‘Jeg har ikke lært at løbe uden begrænsninger – endnu.“

Og måske er det præcis dér, Løber Lab og Nikolaj Noe har deres vigtigste rolle: ikke som dem, der løber for folk, men som dem, der viser, at vejen tilbage – eller i gang – med løb er kortere, mere realistisk og langt mere menneskelig, end mange tror.

Har du fået blod på tanden, og er blevet mere nysgerrig på Løber Lab, så dyk ned i deres univers, hvor du bl.a. kan læse om deres forskellige tilbud til løbere, en lang række af artikler omhandlende træning, skader og et evt. kommende samarbejde med dig.