Mænds overgangsalder – myte eller virkelighed
Selvom begrebet “andropause” stadig diskuteres, viser forskning, at mange mænd oplever markante fysiske og psykiske forandringer i 50–60-årsalderen.
I modsætning til kvinders overgangsalder, som er klart defineret ved ophør af menstruation og et brat fald i østrogen, er mænds overgangsalder – også kaldet andropause – mere glidende og mindre entydig.
Den skyldes primært et gradvist fald i testosteronniveauet, som typisk begynder i 40’erne og fortsætter gennem 50’erne og 60’erne.
Typiske tegn på andropause inkluderer:
• Nedsat sexlyst og rejsningsproblemer
•Træthed og lavere energiniveau
• Humørsvingninger, irritabilitet og lavere selvværd
• Søvnforstyrrelser og koncentrationsbesvær
• Tab af muskelmasse og øget fedt omkring maven
Testosteron spiller en central rolle i mandens fysiologi – fra libido og muskelstyrke til humør og kognitiv funktion. Når niveauet falder, kan det påvirke både arbejdsliv, parforhold og livskvalitet.
Men ikke alle forskere er enige i, at der findes en egentlig mandlig overgangsalder. Nogle mener, at symptomerne snarere skyldes livsstilsfaktorer som stress, søvnunderskud, dårlig kost og manglende motion – og ikke nødvendigvis hormonelle forandringer alene.
Andre peger på, at begrebet “andropause” kan være misvisende, fordi mænd ikke oplever en pludselig hormonel overgang, men snarere en gradvis aldringsproces.
Alligevel er der bred enighed om, at mange mænd i 50–60-årsalderen oplever en form for midtvejskrise – fysisk, psykisk og identitetsmæssigt.
Og uanset om man kalder det andropause eller ej, er det vigtigt at tage symptomerne alvorligt og søge hjælp, hvis livskvaliteten falder.
Michael Strøm – Manden bag MS Insight
Michael Strøm er typen, der siger tingene, som de er. Han pakker ikke noget ind, og han har ikke behov for at fremstå klinisk eller akademisk. Han er direkte, han er menneskelig, og han er drevet af en mission.
MS Insight er hans klinik, og den er blevet et fristed for mænd, der ikke ved, hvor de ellers skal gå hen. Her behandles rejsningsproblemer, Peyronies sygdom, bækkensmerter og inkontinens.
Men det er ikke kun kroppen, der får opmærksomhed – det gør psyken også. Klinikken er bygget op omkring en 360-graders tilgang, hvor både ultralydsscanninger, kliniske spørgeskemaer og dybe samtaler indgår.
Hvad er Peyronies sygdom
Der dannes arvæv og plaquei penisens svulmelegeme. Dette arvæv gør vævet mindre elastisk og kan føre til:
- Krumningsdannelse af penis under erektion (ofte opad, men kan også være til siden eller nedad)
- Smerter ved erektion (især i den tidlige fase)
- Forkortning af penis
- Erektionsproblemer (i nogle tilfælde)
Den præcise årsag er ikke altid kendt, men ofte opstår det som følge af:
- Mikroskopiske skader i penis (fx under sex eller ved uheld)
- Genetisk disposition
- Overvægt, Diabetes, forhøjet blodtryk og kolesterol
- Bindevævssygdomme
Sygdommen har ofte to faser:
Den stabile fase:
Arvævet “modnes”, og krumningen stabiliseres — smerterne aftager.
Den akutte fase (3–18 måneder):
Arvævet dannes, krumningen ændrer sig, og der kan være smerter.
Michael har en baggrund i manuel terapi og sportsterapi, men det var mødet med shockwave-teknologi og en urologisk workshop, der ændrede hans kurs.
Han begyndte at se mønstre. Mænd, der kom med diffuse smerter, lavt selvværd, træthed – og som i virkeligheden havde problemer med rejsningen, men ikke turde sige det.
“Jeg ville ikke kalde klinikken noget med ‘potens’ eller ‘mandekraft’. Det handler om indsigt. Om at forstå, hvorfor kroppen reagerer, som den gør.”
Han besluttede sig for at skifte fokus med MS Insight fra at arbejde med sport til at skabe en klinik med fokus på mænds helbred, og med et navn, der signalerer indsigt frem for performance.
Og er i dag en international stemme og underviser inden for fokuseret shockwave til mænds seksuelle dysfunktioner.
Det mænd ikke siger højt
For mange mænd har rejsningen været et emne, man ikke taler om. Det er noget, der hører til i det private – eller slet ikke bliver nævnt.
Ikke mellem venner eller blandt kollegaer, ikke med partneren, og i første omgang heller ikke med en behandler. Skammen og usikkerheden får lov at vokse i stilhed.
Men – Michael Strøm har skabt et rum, hvor det er muligt at tale om det, der ellers bliver fortiet. I hans klinik bliver rejsningsproblemer ikke mødt med undren eller løftede øjenbryn, men med nysgerrighed og respekt.
Her er der plads til at sætte ord på det, der fylder og fortvivler – og til at finde ud af, hvad det er kroppen prøver at sige.
Faktaboks: Tre generationer af mænd – og tre grunde til at søge hjælp
I 20’erne: De yngste mænd kommer ofte på grund af præstationspres, stress og porno-forvrængede forventninger. Mange frygter at fejle, når de møder en partner, og søger hjælp for at ‘være klar’.
I 40–60’erne: Midaldrende mænd mærker livsstilens konsekvenser – vægt, søvnmangel, stress og skilsmisser. For mange handler rejsningsproblemer også om identitet og selvværd.
I 70’erne og opefter: Fysiske sygdomme, medicin og bivirkninger fra fx prostatabehandling spiller en stor rolle. Motivation: at bevare livskvalitet og nærhed.
Mændene, der kommer, har ofte båret på problemet i årevis. Nogle har forsøgt at ignorere det. Andre har prøvet medicin af forskellig slags, uden at det har hjulpet dem på den lange bane.
Fælles for dem er, at de har manglet et sted, hvor de kunne tale frit – uden at føle sig forkerte.
Michael oplever, at samtalen i sig selv kan være en del af behandlingen. Når en mand tør sætte ord på sin bekymring, begynder kroppen ofte at samarbejde. Det er som om, noget slipper – både fysisk og mentalt.
“Når vi tør tale om det, begynder kroppen at samarbejde.”
Samtalen åbner for en ny forståelse. Ikke bare af problemet, men af manden selv. For rejsningen handler ikke kun om sex. Den handler om identitet, selvværd og kontakt med kroppen.
Og når den svigter, er det ofte et tegn på, at noget andet også er ude af balance.
Michael understreger, at det ikke handler om at finde skyld. Det handler om at finde sammenhæng. Når mænd får mulighed for at tale frit, begynder de ofte at se deres krop i et nyt lys.
Ikke som en maskine, der skal præstere – men som en del af dem selv, der har brug for omsorg og opmærksomhed.
Hvad sker der i kroppen?
Rejsningsproblemer skyldes ofte nedsat blodgennemstrømning, spændinger i bækkenbunden eller hormonelle ubalancer. Men det handler også om stress, søvn og livsstil.
Michael arbejder med scanninger, målinger og samtaler – for at finde årsagen bag symptomet.
Faktaboks: Hvorfor små blodkar kan skabe store problemer
En rejsning kræver op til otte gange mere blodgennemstrømning end i slap tilstand.
De små arterier i penis er kun 1–2 millimeter i diameter.
Selv en forsnævring på under én millimeter kan halvere blodflowet – fordi blodgennemstrømningen følger radius i fjerde potens.
Derfor kan selv små ændringer i karrets elasticitet eller plakdannelse få stor betydning for evnen til rejsning.
Motion, rygestop, vægttab og sund kost kan forbedre karfunktionen og blodtilførslen.
Og bemærk at erektionsproblemer kan være et tidligt varselstegn på hjerte-kar-sygdomme senere i livet – ofte 5–10 år før symptomer fra hjertet opstår.
Motion, rygestop, vægttab og sund kost kan forbedre karfunktionen og blodtilførsel.
“Det er ikke kroppen, der svigter – det er kroppen, der forsøger at fortælle dig noget.”
Michael bruger avancerede ultralydsscanninger til at måle blodgennemstrømning og muskelaktivitet.
Han scanner bækkenbunden og vurderer, om der er spændinger, der blokerer for funktionen. Han måler også fedtprocent, muskelmasse og organfedt – for det hele spiller ind.
Han ser ofte, at mænd har spændinger i bækkenet, som de ikke vidste fandtes. De har måske haft ondt i ryggen, siddet meget ned eller været stressede i årevis. Og kroppen har kompenseret – indtil den ikke kunne mere.
Michael arbejder også med nervesystemet. Han ser på, hvordan kroppen reagerer på berøring, tryk og stimulation. Han tester nervesystemets balance, og ser om der er den rette balance mellem det parasympatiske og sympatiske nervesystem.
For hvis nervesystemet er overbelastet, vil kroppen lukke ned – også seksuelt. Her er forsvindende morgenrejsninger ofte et symptom.
Han taler med mændene om søvn, stress og kost. Om alkohol, motion og mentalt pres. For det hele hænger sammen.
“Hvis du sover dårligt, spiser usundt og er stresset, så vil kroppen ikke prioritere rejsning. Den vil prioritere overlevelse.”
Michael ser rejsningen som kroppens barometer. Den fortæller, hvordan du har det. Hvis den svigter, er det ikke kun et seksuelt problem – det er et sundhedsproblem. Og det kræver, at man tør se på hele billedet.
Rejsningsproblemer er derfor sjældent et isoleret fænomen. De er ofte et symptom på noget dybere – noget systemisk. Michael ser dem som kroppens advarselssignal.
Et tegn på, at noget er ude af balance. Og hvis man ignorerer det, vil andre problemer følge.
Derfor handler behandlingen ikke kun om at få funktionen tilbage. Den handler om at forstå, hvorfor den forsvandt.
Michael anbefaler altid, at mænd taler med egen læge – men han oplever også, at mange ikke føler sig hørt eller ikke bliver undersøgt ordentligt.
Derfor tilbyder han en 360-graders screening, hvor både krop og psyke bliver vurderet.
Et stød i den rigtige retning
Fokuseret Shockwave-behandling er en veldokumenteret metode, der stimulerer væv og blodkar. Den kan forbedre funktionen – men den virker kun, hvis manden samtidig arbejder med sin livsstil.
Michael bruger den som en del af en helhedsorienteret tilgang.
Behandlingen foregår med et apparat, der sender lydbølger ind i vævet. Det øger blodgennemstrømningen og stimulerer dannelsen af nye blodkar.
Det kan forbedre rejsningen – men det kræver, at kroppen er klar til det. Hvis du er stresset, sover dårligt og spiser usundt, vil effekten være begrænset.
Michael bruger shockwave som en løftestang. En måde at få manden i gang. Når han mærker, at noget begynder at virke, bliver han ofte mere motiveret til at ændre vaner.
Men det kræver, at han forstår sammenhængen. At han ser rejsningen som en del af et større billede – og ikke som et isoleret problem.
Behandlingen er skånsom og uden bivirkninger. Den tager 20–30 minutter og foregår uden bedøvelse.
De fleste mærker en effekt efter 3–6 gange – men det kræver et forløb på 6–9 behandlinger, for et moderat rejsningsproblem.
Hvis det er i forbindelse med svær sygdom eller diabetes, vil det ofte kræve mere.
Michael understreger, at shockwave ikke er for alle. Hvis man ikke er villig til at ændre livsstil, er det spild af tid og penge. Han siger det direkte – og han siger det med respekt. For han ved, at det kræver mod at tage ansvar for sin krop.
Nogle ringer og vil have procentgarantier og tidslinjer. Men uden udredning er alt gæt, og uden livsstil er alt symptombehandling. De stærkeste resultater kommer, når mænd begynder at forstå deres mønstre – ikke kun deres muskler.
Der er ingen hurtige løsninger. Til gengæld er der stabile. Et par måneders fokus kan ændre år frem. Men det kræver mod til at tage ansvar – og til at blive stående, også når det gør ondt.
“Jeg behandler ikke mænd, der ikke vil tage ansvar og være en del af processen. Det her virker – men kun hvis du selv vil være aktiv med i processen”
Når et behandlingsforløb med shockwave er afsluttet, stopper arbejdet ikke nødvendigvis dér. For mange mænd er det først her, den egentlige forandring begynder.
Kroppen har reageret positivt, funktionen er forbedret – men det kræver vedligeholdelse og forsat gode vaner at fastholde resultaterne.
Michael anbefaler typisk opfølgningsbehandlinger hver 1–3 måned, afhængigt af mandens udgangspunkt og livsstil.
Det handler ikke kun om at bevare effekten af shockwave – det handler om at holde fast i de nye vaner, den nye bevidsthed og det nye forhold til kroppen.
Men der er også dem, der kommer tilbage hvert år – eller hvert andet. Mænd, som har fået stor effekt af behandlingen, og som har ændret livsstil, men som ønsker at give kroppen et servicetjek.
De kommer ikke, fordi noget er galt – men fordi de vil blive ved med at have det godt. For dem er opfølgningen en investering i vedligeholdelse, ikke en reparation.
Læs også artiklen om den kræftsygdom, der slår flest mænd ihjel.
Opfølgningen bliver derfor også en anledning til at justere kursen. Måske er søvnen gledet igen. Måske er stressen vendt tilbage. Måske er motivationen dalet.
Her fungerer behandlingen som en slags fysisk og mental checkpoint – en påmindelse om, at kroppen stadig har brug for opmærksomhed.
“Vedligeholdelse er ikke et nederlag – det er en investering i det, du har bygget op.”
For nogle bliver opfølgningsbehandlingerne en fast rytme. En måde at holde sig selv ansvarlig på. For andre bliver det en overgangsfase, indtil kroppen og vanerne er blevet stabile nok til at stå selv.
Der er ikke én rigtig model – men der er én fællesnævner: det virker kun, hvis manden er med.
Når kroppen siger fra – og du ikke har tænkt på en plan B
Testosteron er det hormon, der i mange år har været synonym med mandighed. Det styrer ikke bare sexlyst og rejsning, men også energi, muskelmasse, fedtforbrænding og humør.
Og det falder – langsomt, men sikkert – med alderen. Allerede fra 30-årsalderen begynder niveauet at dykke med cirka én procent om året.
Men det er ikke kun alderen, der spiller ind. Livsstilen har en enorm betydning. Overvægt, dårlig søvn, stress og inaktivitet kan få testosteronniveauet til at styrtdykke.
Det samme kan alkohol og forarbejdet mad. Og når testosteronen falder, følger energien, lysten og selvtilliden ofte med.
Faktaboks: 8 trin til et naturligt testosteronløft
Træn styrke – især ben og store muskelgrupper. Tunge løft stimulerer testosteronproduktionen.
Vær aktiv – men undgå overtræning. Lange, udmattende cardiopas kan sænke niveauet.
Spis rigtigt – sunde fedtstoffer (æg, fisk, avocado, nødder) og færre hurtige kulhydrater.
Få søvn nok – 7–8 timer hver nat. Testosteron produceres primært under dyb søvn.
Reducer stress – højt kortisol hæmmer hormonproduktionen. Dyrk ro og pauser.
Hold vægten – mavefedt omdanner testosteron til østrogen. Et vægttab på 5–10 % kan mærkes, fordi mindre fedt betyder mindre aromatase, og dermed højere testosteron.
Skær ned på alkohol og drop røg – begge dele skader testiklernes hormonbalance.
Få helbredstjek – ubehandlet diabetes, forhøjet blodtryk eller søvnapnø sænker testosteron.
Husk: Et stabilt testosteronniveau handler ikke om alder alene – men om de valg, du træffer hver dag.
Michael ser det igen og igen: manden, der er blevet 50, arbejder for meget, sover for lidt, drikker for meget god rødvin og glemmer at dyrke motion.
Han har måske succes på jobbet, men kroppen begynder at sige fra. Han føler sig tung, træt og ude af sync med sig selv – og han forstår ikke helt hvorfor.
”Michael understreger, at testosteronbehandling kan være en løsning – men først, når alt andet er afsøgt. For mange mænd handler det ikke om mangel på hormoner, men om mangel på bevægelse, søvn og forkerte kostvaner.”
Det er ikke ualmindeligt, at mænd i den alder begynder at mærke, at noget er forandret. De tror måske, det handler om alder og mangel på Testosteron – men i virkeligheden handler det ofte om vaner.
Om søvn, bevægelse, kost og stress. Når de begynder at ændre på det, sker der noget. Ikke bare med kroppen, men med hele deres måde at være i verden på.
Mentalt overload – og ingen manual til maskinen
Bag mange fysiske symptomer gemmer sig noget dybere. Et skrøbeligt selvværd. En følelse af ikke at slå til. En indre stemme, der siger, at man burde kunne mere, præstere bedre, være stærkere.
Det er ikke noget, mænd taler højt om – men det er noget, Michael ser hver dag.
Præstationskulturen har gjort det svært at være mand. Ikke fordi kravene er blevet færre – men fordi de er blevet mere modsatrettede. Man skal være stærk, men også følsom.
Man skal kunne præstere, men også være nærværende. Og midt i det hele står en mand, der ikke ved, hvordan han skal være.
Samtidig er mænd i dag omgivet af idealbilleder. Sociale medier og adgang til porno har skabt en konstant strøm af uopnåelige kroppe, præstationer og forventninger.
Det er ikke længere nok at være god nok – man skal være exceptionel. Og når kroppen ikke følger med, føler mange sig forkerte.
Heldigvis spiller kvinderne spiller også en rolle – både som partnere og som spejle. Mange mænd kommer i klinikken, fordi deres partner har opfordret dem til det.
Ikke som kritik, men som omsorg. Men det kan stadig føles som et nederlag. For hvis man ikke kan præstere, føler man sig hurtigt utilstrækkelig – også selvom ens partnerikke dømmer én.
Michael oplever, at mange mænd mangler et sprog for det, de mærker. De har ikke lært at tale om kroppen, psyken eller identiteten. De har lært at bide tænderne sammen og klare sig selv. Men det virker ikke i længden.
“Vi har brug for et nyt sprog. Et sprog, hvor mænd kan tale om det, der gør ondt – uden at miste sig selv.”
Derfor ser han også med håb på de mandegrupper, der begynder at dukke op. Små fællesskaber, hvor mænd mødes og taler – ærligt, uden facade. Det er stadig nyt og sårbart, men det er et tegn på, at noget er ved at ændre sig.
Fakta om mandegrupper
Mandegrupper er små, fortrolige fællesskaber hvor mænd mødes for at tale om liv, krop, relationer, og identitet – uden facade og præstationspres. Grupperne faciliteres ofte af tredjepart, men ikke altid.
Formålet er at skabe rum for ærlig samtale, styrke selvværd og bryde med isolation og tavshed. De typiske temaer er faderskab, parforhold, seksualitet, arbejdsliv, aldring, sårbarhed og ansvar.
Mange grupper opstår lokalt, fx via netværk, terapi, retreats eller initiativer som Nannafeldt.dk., Mandeterapeuten.dk og Mandekursus.dk
Studier peger på, at mænd i samtalegrupper oplever øget trivsel, bedre relationer og større kropsbevidsthed. Ifølge Center for Mænds Sundhed kan fællesskab mindske stress og styrke mental sundhed.
Mandens overgang – men manualen mangler
Der er skrevet hyldemeter om kvinders overgangsalder – fra bøger og guides til podcasts og paneldebatter. Men når mænd rammer 50–60-årsalderen, og kroppen begynder at ændre sig, er der ingen manual.
Stort set ingen litteratur. Ingen hjælp.
Mange mænd oplever træthed, lav sexlyst, faldende testosteron og en krop, der ikke længere makker ret. Men i stedet for at tale om det, tier de. For det moderne samfund har rykket ved mandens rolle – uden at give ham en ny.
MeToo, ligestilling og sociale medier har skabt nye forventninger og fjernet gamle pejlemærker. Mange mænd står i et tomrum og ved ikke, hvad det vil sige at være mand i dag. Og de tør ikke spørge.
Gamle kønsnormer spiller stadig ind. Mænd er opdraget til at være stærke, stabile og selvforsynende. At tale om hormonelle forandringer, følelsesmæssig sårbarhed eller rejsningsproblemer kolliderer med forestillingen om den robuste mand.
Derfor går mange alene med deres symptomer – og tror, de er de eneste.
Michael ser en generation af mænd fanget mellem styrke og sårbarhed. De vil gerne være nærværende fædre, følsomme partnere og succesfulde individer – men de har ikke fået værktøjerne til det.
De har lært at bide tænderne sammen og klare sig selv. Ikke at tale om kroppen som noget, der forandrer sig.
Samtidig er de omgivet af idealer, de ikke kan leve op til. De ser billeder af kroppe, præstationer og sexliv, som ikke har noget med virkeligheden at gøre.
Og når de ikke kan matche det, føler de sig forkerte – selvom de ikke er det.
Ansvar, ærlighed og det næste skridt
Michael Strøm har skabt mere end en klinik. Han har skabt et rum, hvor mænd kan tale om det, de ellers skjuler. Et sted, hvor kroppen bliver taget alvorligt – og hvor psyken får plads.
Det handler ikke om at være perfekt. Det handler om at være ærlig. For mange mænd er det første gang, de oplever, at nogen lytter til dem uden at dømme.
Her er der ikke krav om at præstere, men en invitation til at forstå sig selv.
Michael ser det som sin opgave at spejle manden – ikke at fikse ham. Han stiller spørgsmål, han viser sammenhænge, og han giver redskaber.
Men han tager ikke ansvaret fra klienten. Tværtimod. Han insisterer på, at manden selv skal tage ansvar for sin krop, sin sundhed og sin udvikling.
“Det handler om at tage ansvar for sig selv – og mærke efter i kroppen.”
Det kræver mod at være mand i dag. Mod til at se sig selv i øjnene. Mod til at indrømme, at noget ikke fungerer. Og mod til at gøre noget ved det. Det kræver også tålmodighed.
For forandring sker ikke fra den ene dag til den anden. Den kræver vedholdenhed, refleksion og vilje. At se rejsningen som en del af et større system – og ikke som et isoleret problem.
Michael oplever, at de mænd, der tør tage det første skridt, ofte bliver overraskede. Ikke kun over, hvor meget kroppen kan forandre sig – men over hvor meget de selv kan forandre sig.
De begynder at sove bedre, spise anderledes, bevæge sig mere. De får mere energi, mere lyst og mere ro. Og de begynder at se sig selv med nye øjne.
For nogle betyder det, at rejsningen vender tilbage. For andre betyder det, at de får et nyt forhold til deres krop – og til deres seksualitet. Men for alle betyder det, at de har taget et skridt mod at leve mere ærligt og mere helhjertet.
Michael siger det, som det er: “Det er ikke mine rejsningsproblemer – det er dine. Jeg kan hjælpe dig med at forstå dem, men du skal tage ansvar for dem. Det er din krop, dit liv og din beslutning.”
Artiklen slutter her, men samtalen er kun lige begyndt. For det handler ikke kun om rejsning. Det handler om at være mand. Om at tage ansvar. Om at lytte til kroppen – og til sig selv.
