Masseproduktion og kompromisser
Olivenolie har altid haft en særlig aura. Allerede i antikken blev den kaldt det flydende guld, brugt i templer, i medicin og som symbol på velstand.
I dag er den en hjørnesten i middelhavskosten, hyldet af forskere for dens sundhedsgavnlige egenskaber og af kokke og andre madentusiaster for dens nuancerige smag.
Midt i en verden af masseproduktion og kompromisser står Hippie House som en kurateret oase for olivenolieelskere. Med fokus på økologisk dyrkning, håndhøstede grønne oliven og koldpresning inden for få timer, tilbyder de olier, der ikke bare smager af Middelhavet – men af integritet.
Olien kommer fra små, familieejede lunde i Sydeuropa, hvor oliven oftest høstes i hånden og presses inden for få timer – ikke fordi det lyder godt, men fordi det er det eneste rigtige, hvis man skal producere en kvalitetsolie.
For Helle, ejer af Hippie House, er olivenolie mere end et fedtstof i køkkenet. Det er kultur, historie og livskvalitet i flydende form, og det er blevet Helles mission at prøve at råbe den danske forbruger op.
At gøre opmærksom på, hvorfor man bør vælge at købe en kvalitetsolie frem for en olie, hvor økonomi har været den eneste motivationsfaktor for producenten.
Både Helle og Marcus er uddannet i Italien som international olive oil taster i Rom, Italien og desuden er Hippie House kåret som verdens bedste olivenolie importør af Flos Olie Guiden. Denne kan du læse her om senere i artiklen.
“Olivenolie er ikke bare noget, man hælder på salaten,” fortæller Helle. “Det er et produkt med terroir og sjæl – lidt som vin. Når man smager en virkelig god kvalitetsolie, opdager man, at den har en historie at fortælle, og hvor meget den kan berige maden man tilbereder.”
Det er et lang sejt træk, men olivenoliesmagninger i forskellige fora, undervisning af interessenter i fødevarebranchen og muligheden for at købe kvalitetsolierne i udvalgte supermarkeder og specielbutikker skal bane vejen.
Olivenoliens historie og kulturarv
Når vi i dag hælder olivenolie i panden eller drypper den over en frisk salat, forbinder vi det ofte med moderne gastronomi, sundhedstrends og middelhavets lette køkken.
Men olivenoliens historie rækker tusindvis af år tilbage og er tæt vævet ind i civilisationens udvikling.
Oliven træet har været dyrket i Middelhavsområdet i mindst 6.000 år. Arkæologiske fund fra både Kreta og Levanten viser, at olien allerede i bronzealderen var en handelsvare, et rituelt middel og et praktisk redskab.
De antikke egyptere brugte olien i balsameringsprocesser, mens grækerne betragtede oliventræet som helligt. Ifølge myten var det gudinden Athene, der gav Athen sit navn ved at skænke byen det første oliventræ.
Romerne byggede videre på traditionen, og gjorde olivenolien til en uundværlig del af deres enorme handelsimperium – de anlagde plantager, udviklede presser og distribuerede olie i lerkrukker, der blev sejlet på kryds og tværs over Middelhavet.
Olivenolie var dengang langt mere end en fødevare. Den var brændsel til lamper, salve for krop og sjæl, medicin og kosmetik. Den fungerede som betalingsmiddel og indgik i religiøse ritualer.
Når man i Bibelen læser om ”salvelse med olie”, er det netop olivenolie, der refereres til. Den blev et symbol på renhed, velstand og guddommelig velsignelse.
I løbet af middelalderen blev olivenolien en stabil del af klostrenes husholdning. Munke i Italien og Spanien forvaltede olivenlunde med samme omhu som vinmarker, og i takt med kristendommens udbredelse fik olien også en rolle i liturgien.
Den blev brugt til dåb, til helbredelse og til de sidste ritualer før døden.
Men olien var ikke kun et religiøst symbol – den var hverdagens livsnerve. For bønderne i Sydeuropa var olivenolie det primære fedtstof i et køkken, hvor smør var sjældent og dyrt.
Et stykke brød dyppet i olie, måske med lidt salt og urter, var ofte et helt måltid. Og det var netop denne enkle, men næringsrige kost, som lagde grunden til det, vi i dag kalder middelhavskosten.
Selv i dag er olivenolien tæt forbundet med kultur og identitet. I Syditalien findes der familier, som stadig høster oliven fra træer, deres forfædre plantede for flere hundrede år siden.
Træerne bliver betragtet som familiemedlemmer, og de overlever ofte både krige, politiske skift og økonomiske kriser. Olivenlunden er et stykke levende kulturarv, hvor generation efter generation lærer at høste, sortere og presse frugterne.
“Et oliventræ kan stå i 500 år. Når man planter et, gør man det ikke kun for sig selv, men for sine børn og børnebørn. Derfor handler produktionen ikke bare om at tjene penge – det handler om at passe på noget, der er større end én selv.” fortsætter Helle
I en globaliseret verden, hvor fødevarer ofte mister deres geografiske forankring, er olivenolien stadig bundet til sit ophav. Klima, jordbund, højde og vindforhold påvirker smagen og kvaliteten – præcis som vi kender det fra vinens verden.
En olie fra Kreta kan have helt andre noter end en olie fra Andalusien eller Toscana, og netop den lokale identitet gør olien til et kulturprodukt, ikke blot en råvare.
Olivenoliens historie viser os derfor to ting. For det første, at olien altid har været mere end en ingrediens – den har haft en central rolle i religion, handel, kultur og identitet.
For det andet, at denne rolle fortsætter i dag, om end i nye former. Når vi i 2020’erne diskuterer sundhed, bæredygtighed og autenticitet i fødevarer, genlyder det af den samme respekt, som mennesker har haft for olien i årtusinder.
Derfor er det ikke tilfældigt, at olivenolie stadig kaldes ”det flydende guld”. Den er ikke bare en rest fra fortiden, men en arv, vi hele tiden genskaber og viderefører – fra jord til bord, fra generation til generation.
Høst og produktion
Når man står i en olivenlund, omgivet af de grågrønne blade og de knudrede stammer, fornemmer man hurtigt, at produktionen af olivenolie ikke blot er industri – det er et håndværk med stolte familie traditioner.
Men bag den romantiske forestilling om bønder, der plukker oliven under Middelhavets sol, gemmer der sig også en virkelighed, der ligger lagt fra fra denne forestilling.
På de store fabrikker bliver oliven ofte høstet maskinelt og i enorme mængder. De transporteres i containere, hvor de risikerer at blive udsat for varme og ilt, og først efter længere tids opbevaring presses de til olie.
Det kan give et større udbytte, men kvaliteten lider – og olien risikerer at blive harsk allerede, inden den rammer supermarkedets hylder.
Hos kvalitetsproducenter går vejen fra træ til presse hurtigt. Helle forklarer:
“Hvis man vil have en god olie, er tiden afgørende. Fra oliven bliver høstet, til den bliver presset, bør der ikke gå mere end en time. På den måde bevarer man friskheden og næringsstofferne i olien. Det er noget helt andet end de store produktioner, hvor oliven kan ligge i dagevis på havne eller i plastikposer, og vente før de bliver presset .”
Produktionen i dag er præget af to grundlæggende tilgange: den traditionelle presning og den kemiske ekstraktion.
Sidstnævnte anvendes især til billigere olier, hvor man bruger opløsningsmidler som N-hexan til at trække olien ud af de sidste rester i frugten.
Resultatet er en olie, der teknisk set kan kaldes olivenolie – men hvor de naturlige smags- og næringsstoffer i høj grad er forsvundet.
Hvorfor tillades sundhedsskadelige stoffer som N-hexan i olivenolieproduktion?
Funktionalitet og effektivitet
N-hexan er ekstremt effektiv som opløsningsmiddel, især i olieproduktion. Dets evne til at udtrække olie hurtigt og med høj udbytte gør det økonomisk attraktivt. Mange alternativer er enten dyrere, mindre effektive eller kræver større energiforbrug.
Regulering frem for forbud
I stedet for at forbyde stoffet, har myndigheder valgt at regulere det gennem:
Rensning og genbrug af stoffet i lukkede systemer
Grænseværdier for eksponering på arbejdspladsen
Krav om ventilation og beskyttelsesudstyr ved tæt kontakt
Teknisk nødvendighed i visse processer
I nogle industrier er der endnu ikke fundet et fuldt tilfredsstillende alternativ, især når det gælder storskala produktion med lav miljøpåvirkning og høj effektivitet.
Økonomiske hensyn
Et forbud ville ramme store dele af fødevare- og kemikalieindustrien og kunne føre til prisstigninger, produktionsstop og tab af arbejdspladser. Derfor vælger man ofte en gradvis udfasning eller substitution.
Forbrugersikkerhed via restkontrol
I fødevareproduktion testes slutproduktet for rester af N-hexan.
Grænseværdierne er sat så lavt, at stoffet ikke må være til stede i mængder, der udgør en sundhedsrisiko for forbrugeren.
“Folk aner ofte ikke, hvad der ligger bag en billig olie,” siger Helle. “Men når du ved, at mange af de flasker, der står på hylderne foran dig, har været igennem kemiske processer, begynder du at forstå, hvorfor en olie kan koste 60 kr. Der er en verden til forskel på en olie, der er presset mekanisk af friske oliven, og en olie der er trukket ud af overmodne frugter, der måske har været uger undervejs til presning med kemi.”
Et afgørende punkt for høsten er tidspunkt på året. Grønne oliven, der plukkes tidligt på sæsonen – typisk i slutningen af september – giver kun omkring 5 liter olie pr. 100 kilo frugt.
Men de har til gengæld en frisk, intens smag og et højt indhold af polyfenoler. Lader man oliven hænge en måned mere, i oktober, stiger udbyttet til cirka 10 liter pr. 100 kilo.
I november kan man få 15 liter – og i december, når oliven er blevet sorte og overmodne, kan udbyttet nå helt op på 20–21 liter pr. 100 kilo.
“Det er klart, at mange vælger at vente,” forklarer Helle. “Økonomien taler sit tydelige sprog. Men kvaliteten bliver derefter. De overmodne oliven giver meget mere olie, men den er fladere i smagen og mangler næring.”
Derfor er olivenolien et produkt, hvor naturens betingelser og producentens valg går hånd i hånd. Vejrforhold, regn eller tørke, sygdomme i træerne og ikke mindst klimaændringer har stor betydning for udbyttet fra år til år.
I nogle sæsoner er høsten næsten ødelagt, i andre bugner markerne. Markedspriserne følger trop, og olivenolie handles på internationale børser på linje med guld og sølv.
Og det er netop her, forbrugeren bliver en del af fortællingen. For valget mellem en flaske til 60 kroner og en til 250 kroner er ikke blot et spørgsmål om penge – det er et valg mellem to vidt forskellige produktionsmetoder, to usammenlignelige produkter og i sidste ende et valg om hvad man vil tilbyde sin krop.
Global olivenolieproduktion (2023/2024)
Spanien – 854.000 tons (33,3%)
Italien – 328.500 tons (12,8%)
Tyrkiet – 215.000 tons (8,4%)
Tunesien – 180.000 tons (7,0%)
Grækenland – 175.000 tons (6,8%)
Portugal – 160.900 tons (6,3%)
Marokko – 150.000 tons (5,9%)
Egypten – 120.000 tons (4,7%)
Algeriet – 90.000 tons (3,5%)
Andre lande – 290.000 tons (11,3%) – Total global produktion: ca. 2.643.400 tons
Kilde: International Olive Council, december 2024. Estimater baseret på høståret 2023/2024.
Et enkelt oliventræ giver i gennemsnit give mellem 15 og 50 kilo oliven pr. sæson – afhængigt af alder, sort og klima. Det svarer til alt fra 1 til 10 liter olie pr. træ.
De mest produktive træer findes ofte i store kooperativer, hvor udbyttet prioriteres, mens små familiebrug ofte accepterer et lavere udbytte for at sikre højere kvalitet.
Prisen fra bonde til slutbruger
I februar 2025 lå gennemsnitsprisen for en liter olivenolie på ca. 7 euro (FOB) for den spanske – den italienske gennemsnitspris ligger væsentligt højere.
Det lyder måske beskedent, men den pris dækker kun råvaren. Når man taler om FOB-priser (Free On Board) eller priser ved oprindelse, så er det typisk prisen fra producenten (olivenbonde eller kooperativ) til den første opkøber eller eksportør.
Dvs. at prisen inkluderer:
- Produktion og presning af olien
- Emballering (typisk i bulk – ikke flasker)
- Transport til havn eller distributionscenter
- Toldklarering og eksportpapirer
Men den inkluderer ikke:
- Fragt til slutmarked (f.eks. Danmark)
- Afgifter, moms eller told i importlandet
- Flaskning, branding og detaildistribution
Helle forklarer: “Man skal forstå hele værdikæden. Olivenbonden sælger til en mølle eller et kooperativ, som presser olien. Dernæst kommer eksportører, importører, distributører og til sidst detailleddet. Hver led lægger sit på prisen.”
For forbrugeren kan det være svært, at stå foran et stort udvalg af olivenolier, og så vælge et kvalitetsprodukt. Men kernen er enkel: En god olivenolie skal dufte frisk, smage af noget og gerne give en let kradsen i halsen.
Den skal være produceret uden kemi og helst af oliven, der er presset kort tid efter høst. Hvad du skal kigge efter på flasken afsløres senere i artiklen.
Alt derudover er sekundært. Som Helle formulerer det:
“Hvis du kan købe en olivenolie, der på etiketten eller flaskens design, ser ud til at være af høj kvalitet, men koster under kostpris, så ved du, at noget ikke hænger sammen. Kvalitet har en pris – og det gælder også for olivenolie.”
At smage på en olivenolie kan sammenlignes med at smage på vin
At smage på en god olivenolie kan være en næsten lige så kompleks oplevelse som at smage på vin. Bag hver flaske gemmer sig et terroir, et klima, en sort og en produktionsmetode.
Når jeg spørger Helle, hvordan man bedst beskriver smagen af olivenolie, griner hun først lidt.
“Det er jo ligesom vin,” siger hun. “Der er et helt sprog, man kan bruge. Men for de fleste forbrugere handler det om at opdage, at en olie faktisk kan smage forskelligt. Den kan dufte af nyslået græs, af grønne tomater, af banan eller endda af rucola. Det kommer helt an på sorten, høsten og hvor den er lavet.”
Tre grundelementer går ofte igen i en olie med kvalitet: frugtighed, bitterhed og skarphed. Frugtigheden viser sig i duften og kan minde om alt fra artiskok til citrus.
Bitterheden stammer fra polyfenolerne og giver olien karakter og dybde. Skarpheden – den lette kradsen i halsen – er et tegn på friskhed og højt indhold af antioxidanter.
Hvad er Polyfenoler og antioxidanter
Polyfenoler er en gruppe af naturlige plantestoffer, der findes i høj koncentration i grønne oliven. De giver olien dens karakteristiske bitterhed og den kradsende fornemmelse i halsen. Polyfenoler fungerer som antioxidanter og er med til at forlænge oliens holdbarhed.
Antioxidanter beskytter kroppens celler mod oxidativt stress, som kan skade cellernes membraner og DNA. I kosten forbindes de med lavere risiko for hjerte-kar-sygdomme, betændelsestilstande og tidlig aldring.
Jo tidligere oliven høstes, jo højere er indholdet af polyfenoler – og dermed også oliens sundhedsmæssige værdi.
Smagsprofilen afhænger i høj grad af geografien. Spanske olier er ofte kendt for deres grønne tomatnoter og en markant bitterhed.
Italienske olier varierer fra region til region: Toscanske olier kan være kraftige og pebrede, mens sicilianske har en mere blomstrende frugtighed.
Græske olier fra Kalamata har deres helt særlige, genkendelige tone, der kan dominere en ret, hvis man ikke bruger den med omtanke.
Også selve høsten spiller ind. Tidligt høstede, grønne oliven giver en intens, skarp olie, mens senere høst giver en rundere, blødere smag.
Læs også artiklen om kaffe og bliv kloge på oprindelse, ristning, forbrugervaner og meget mere.
Det er netop derfor, at nogle producenter arbejder med flere olier i forskellige kategorier – mild, medium og intens – så forbrugeren kan vælge, hvad der passer bedst til maden.
At smage på olivenolie kræver lidt øvelse. Mange folk forbinder ofte olivenoliens bitterhed med at den er harsk, men det er rent faktisk et kvalitetsstempel idet Polyfenolerne på denne måde viser deres tilstedeværelse i olien.
Derfor anbefaler fagfolk altid, at man smager olien ren – en lille slurk, der får lov at brede sig i munden, inden man skyller den ned.
“Hvis en olie ikke dufter af noget, er den død, og oftest er der benyttet kemi til at få presset den sidste olie ud af frugten” forklarer Helle. “Og hvis den er alt for mild og uden kant, er det ofte fordi, oliven har hængt for længe og har derfor mistet de vigtige næringsstoffer.
Forbrugerne er dog ikke vant til at tænke på olivenolie som et smagsunivers. De fleste køber efter pris eller efter en tiltalende og genkendelig etiket.
Derfor er det også en udfordring for producenter som dem, Helle arbejder med, at skabe en forståelse for forskellene.
Men netop her ligger potentialet: Når man først har smagt en frisk, vellavet olie, bliver det svært at gå tilbage. Den fortæller en historie – om træet, om jorden, om de hænder, der har plukket frugterne.
Og når man først har fået smagen for den historie, begynder olivenolie at være mere end et køkkenredskab. Den bliver et stykke kultur i sig selv.
Fup og fakta – hvad bør du kigge efter
Olivenolieindustrien er i dag et globalt milliardmarked, og netop derfor er den også fyldt fristelser for uærlige producenter og mellemhandlere – og dermed faldgruber for forbrugeren.
Det, der på etiketten ligner en extra virgin i topkvalitet, kan vise sig at være en gennemsnitlig olie, som har tilbragt måneder i store tanke, inden den blev tappet.
Og de mange guldmedaljer og anprisninger, der pryder etiketterne, er ikke altid så troværdige, som de ser ud til.
Det samme gælder mærkningsordninger som DOP og IGP, som mange forbrugere forbinder med kvalitet. DOP (Denominazione di Origine Protetta) og IGP (Indicazione Geografica Protetta) garanterer ganske vist, at olien stammer fra et bestemt område.
Men de siger intet om, hvorvidt frugten er høstet grøn eller overmoden, eller om olien blev presset samme dag.
“Du kan godt have en DOP-certificeret olie, der er lavet på overmodne oliven,” understreger Helle. “Det betyder bare, at den kommer fra et specifikt område – ikke at den er et kvalitetsprodukt i sig selv og smager godt.”
Man tror, man køber ekstra jomfru olivenolie. Men i flasken gemmer sig måske en sojaolie eller en solsikkeolie, der er tilsat olivenolie. Ifølge Europol og fødevaremyndigheder er olivenolie blandt de mest forfalskede fødevarer i Europa.
Så hvad kan man som forbruger gøre, når man skal købe en kvalitetsolie?
- Kig efter et høstår og måned. Det er den nemmeste indikator på, om du har med en seriøs producent at gøre. En bedst før dato er ikke det samme.
- Hvor den kommer fra. Du skal gerne kunne se regionen og allerhelst navnet på den enkelte producent eller kooperativ. Endvidere bør der også stå hvilken sort, der er benyttet til olien. Jo mere sporbarhed, jo bedre.
- Se på farven. Hvis olivenolien er farveløs, er den med stor sandsynlighed kemisk modificeret, og har har ikke meget at gøre med en kvalitetsolie.
- Køb altid din olivenolie på flaske eller metalbeholder.
- Køb din olivenolie i udvalgte supermarkeder og i specielbutikker hvor du kan spørge ind til produktet.
- Køb Flos Olie Guiden
- Husk, at prisen ikke altid er en kvalitetsgaranti, man er også nød til at foretage en smagstest.
Når man er kommet hjem med sin olivenolie skal man udføre smagstesten. Foto: ManSphere
- Kom lidt olie på en ske eller i et lille glas og duft til den. Kvalitetsolier skal dufte friskt som nyslået græs eller grønne tomater. En olivenolie er ringe kvalitet har typisk ingen eller kun en svag duft.
- Smag på olivenolien. En kvalitetsolie har en frisk smag med noter af peber, der godt kan sætte sig i halsen og kradse lidt – det er et tegn på friskhed og et højt indhold af antioxidanter . Endvidere skal man kunne fornemme en bitterhed, der er en indikator på, at olien er presset kort tid efter den er blevet høstet, og fortsat har et højt indhold af Polyfenoler.
- En god olivenolie efterlader ikke munden fedtet – kun den friske smag og bitterheden bør være tilbage. Hvis man efter en smagstest har en oplevelse af, at munden er “fedtet” er kvaliteten ikke i orden – desværre, du må på den igen.
- En olivenolie af ringe kvalitet har kun en svag smag af olivenolie, og i nogle tilfælde – stort set ingen smag af frugten.
Hvad er Flos Olie Guiden
En årlig publikation udgivet af den italienske ekspert Marco Oreggia, som vurderer og rangerer ekstra jomfru olivenolier fra hele verden.
Den dækker over 500 producenter fra mere end 50 lande, med særlig vægt på kvalitet, bæredygtighed og innovation.
Guiden indeholder desuden sensoriske analyser, producentprofiler, og score på op til 100 point.
Hver olie får en score baseret på blindsmagning og teknisk vurdering, hvor de 20 bedste topproducenter bliver fremhævet. Bogen indeholder kort og statistikker over olivenolieproduktion i forskellige lande og regioner, samt smagsprofiler med beskrivelser af aroma, bitterhed, frugtighed og kompleksitet i de enkelte olier.
Bliver en producent taget i at forringe en olie eller på anden måde vildlede forbrugeren, vil man ikke være at finde i bogen ved næste udgivelse. Det er en vurdering man som producent må tage, for en høj score i Flos Olei kan booste både eksport, branding og markedsværdi.
Snyd og sløring i markedet er dog ikke kun et forbrugerproblem – det er også en trussel mod de producenter, der faktisk leverer kvalitet. Når lavprisolier kan markedsføres som extra virgin og sælges til spotpriser, presser det de små, passionerede bønder ud af markedet.
“Der er masser af gode olier derude, men de forsvinder, hvis vi ikke lærer at kende forskel,” siger Helle. “Vi bliver nødt til at skabe en bevidsthed om, at olie ikke bare er olie. Det er et håndværk – og når det håndværk bliver overskygget af fup og markedsføring, mister vi en hel kulturarv.”
Fremtidens olie – nye tendenser og generationer
Olivenolie har i tusinder af år været en hjørnesten i middelhavets kultur og køkken. Men i dag står den også midt i en ny virkelighed, hvor klimaændringer, forbrugernes bevidsthed og gastronomiens trends former dens fremtid. Helle ser både udfordringer og muligheder.
“Der er ingen tvivl om, at klimaet allerede påvirker produktionen,” siger hun. “Høsten kan være ødelagt det ene år og fantastisk det næste. Nogle områder i Sydeuropa kæmper med tørke, mens andre rammes af skadedyr, som spreder sig på grund af varmere vintre. Det betyder, at priserne stiger, og at det bliver sværere at levere stabilt.”
Alligevel er der optimisme blandt de producenter, hun arbejder med. Mange satser på økologisk dyrkning, biodiversitet og nye metoder til at bevare jorden og træernes sundhed.
Der eksperimenteres med vandingsteknikker, resistente sorter og bæredygtig gødning – alt sammen for at kunne levere en olie, der både smager godt og er produceret med respekt for naturen.
En anden tendens er gennemsigtighed. Forbrugere kræver i stigende grad at vide, hvor deres mad kommer fra, og det gælder også olivenolie.
Derfor ser vi flere producenter, der mærker deres flasker med høstår, polyfenolindhold og præcis geografisk oprindelse. Det giver mulighed for at vælge en olie på samme måde, som man vælger vin: efter smagsprofil, styrke og terroir.
Men i dag er reglerne alt for vage. En flaske kan uden problemer kaldes extra virgin, selvom olien måske har ligget på lager i måneder, eller selvom smagen er flad.
Mange etiketter viser flotte medaljer og ord som ”traditionel” eller ”authentic”, men de fortæller intet om, hvor oliven til olien stammer fra, hvornår olien er presset, hvilke sorter der er brugt, eller hvor højt polyfenolindholdet er.
“Hvis vi virkelig skal have gennemsigtighed, kræver det klare krav fra EU og de nationale myndigheder,” forklarer Helle.
“Jeg mener, at en flaske olivenolie mindst skal oplyse: høstår, presningsdato, polyfenolindhold, olivensort og præcis oprindelsesregion. Det er de oplysninger, der gør en forskel for forbrugeren. Danmark kunne sagtens gå foran og foretage endnu flere stikprøver i detailhandlen. Forbrugerne skal kunne stole på, at extra virgin virkelig er extra virgin.”Så kan man vælge bevidst – ligesom når man køber vin.”
Samtidig breder olivenolie sig til nye madkulturer. Hvor den tidligere var forbeholdt middelhavskøkkenet, er den i dag en ingrediens i alt fra nordiske retter til det japanske køkken.
Den bruges i desserter – is med olivenolie og flagesalt er allerede en restauranttrend – og som smagsgiver i cocktails og bagværk.
For den yngre generation er olivenolie ikke kun sundhed, men også livsstil. De ser det som en del af en bevidst forbrugskultur, hvor man hellere vil købe færre flasker i høj kvalitet end mange i discountklassen.
Her spiller e-handel og sociale medier en rolle: Olien sælges direkte fra producent til forbruger, ofte med historier om familien bag, høsten og markens placering.
Men udfordringen bliver fortsat prisen. Når gennemsnitsprisen på rå olie allerede ligger omkring syv euro pr. liter på for den spanske olier, men italiensk olivenolie kan løbe op i salgspris der er lang højere, og flasken i detailleddet koster langt mere, vil mange stadig vælge den billigste løsning. Derfor bliver formidlingen afgørende.
“Jeg tror på, at når folk først smager forskellen, så forstår de det,” siger Helle. “Men vi skal give dem muligheden for at smage. For det er dér, man bliver overbevist.”
Fremtidens olie bliver derfor ikke kun defineret af træerne og producenterne, men af forbrugernes valg – og af de regler, der fastsætter rammerne.
Vælger vi gennemsigtighed, kvalitet og respekt for håndværket – eller lader vi os nøje med de billigste alternativer?
Måske er det netop her, olivenolien igen kan blive et symbol, ligesom i antikken: Et udtryk for, hvad vi som mennesker værdsætter. For i sidste ende er olien mere end et fedtstof. Den er et spejl af vores forhold til mad, natur og sundhed.
